Life goes on

20. april 2017

Meditation har bragt Philip Stewart i overensstemmelse med sig selv, naturen og livet. Nu har han, efter 22 år på Midtjysk Efterskole, valgt at gå pensionens vej. Også det er han afklaret med.

Det var i 80'erne, at amerikansk fødte Philip drog verden rundt med et par kammerater for at spille på gader og stræder. Turen bragte dem også til Skandinavien, til København og den navnkundige café Rosa Luxemburg, hvor tidens unge hang ud. Philip blev forelsket i København, og ikke mindst de skandinaviske piger. Især én.

Efter hjemkomsten til USA, besluttede han at vende tilbage til København. Her stod den på forefaldende arbejde blandt andet med en køkkentjans i Crank's Grønne Køkken. Efter et erhvervseventyr med grønne spirer importeret fra USA, var det meditationen, der greb den unge Philip. Han tog til meditationscentret i Vrads, og her har han slået sine folder lige siden.

Da Midtjysk på nogenlunde samme tid skulle bruge en musiklærer, blev det Philip. Han husker, at han følte sig hjemme på skolen fra første dag. Her fandtes den frihed og kreativitet, som Philip sætter så højt. Den gang var der en kombineret drama/musiklinje, men Philip syntes, at dramaet fyldte for meget. 'De skal jo lære deres roller', blev der sagt, når han ville øve musik med eleverne. Musikken burde have mere plads, mente Philip, og ud af det kom musiklinjen som femte linje på skolen.

Philip har nydt at møde elever fra alle samfundslag, og er stadig imponeret over det faglige niveau og over, hvor dygtige og velfungerende eleverne er. Her er Danmarks fremtid, dybsindige, sjove og kloge teenagere. Sådan har han det med de mange hundrede elever, som han har undervist gennem årene.

Samtidig synes han, at han har været omgivet af gode, dygtige og inspirerende kolleger. Kolleger, som medvirker til det gode skolemiljø og det sociale liv, som præger Midtjysk. Det har betydet mange oplevelser og givet arbejdslivet stor værdi.

Hvorfor så gå på pension nu?  Hvis ikke nu så hvornår? Jeg bliver 65 i efteråret og har besluttet at sommeren 17 er et godt tidspunkt at sige farvel til elever og gode kolleger, siger Philip.

Pensionisttilværelsen er han klar til, den vil give ham mere tid til familien og de forskellige bands han er med i.

Philip er en nysgerrig og søgende sjæl. 'What's going on?' spørger han. Og har har i sinde at finde ud af det.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Philip

Philip er en nysgerrig og søgende sjæl. 'What's going on?' spørger han. Og har har i sinde at finde ud af det.

Hvis jeg siger Midtjysk Efterskole - hvad siger du så?

Hvis jeg siger Midtjysk, hvad siger du så?