Sanne sadler om

12. juni 2017

Efter noget, der ligner 27 år sammenlagt på Midtjysk Efterskole, er Susanne Kjær klar til en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet og en stærkere tilknytning til sine heste, familien, køkkenhaven. Med mere.

Susanne, i daglig tale bare Sanne, kom som led i sin praktik på Den Frie Lærerskole til Midtjysk i 1982. Men skolen var ikke ukendt land for hende. Født og opvokset i Ejstrupholm og legekammerat med Arne, som er søn af skolens daværende forstander, tilbragte hun meget tid på og ikke mindst i egnen omkring Midtjysk Ungdomsskole, som det hed dengang. Hun spillede håndbold med de mange grønlandske elever, som der var på skolen, og hun badede ivrigt i skolens friluftsbad. Ja, sådan var det dengang. En jernalderlandsby blev også opført med Sanne som ildsjæl i de år.

Praktiktiden blev afløst af et job på skolen fra til 2000 til 2008, hvor Sanne fik lyst til at prøve nye græsgange. Det blev til cirka otte år som lærer for flygtninge og familiesammenførte unge i Hedensted og senere på et 10. klassescenter.

Men trangen efter frihed under ansvar, og lysten til at være med til at udvikle Midtjysk som et sted, hvor der er en flad ledelsesstruktur og plads til alle, lokkede Sanne tilbage til de gule bygninger på Vestergade 50.

God til at holde om og på

Her har hun fuldt med i en udvikling, som efter hendes vurdering har bragt mere velfungerende elever til.  Tidligere kom der elever, som bare skulle klare sig selv, hvor de unge i dag nok er mere båret på hænder og fødder, mener Sanne. Til gengæld er de bedre til at argumentere, og har ikke så stort et behov for at afreagere fysisk, som tidligere. 

Hun er glad for, at skolen er så god til at holde om og på eleverne, så de bliver på skolen, og får alt det gode med fra den. Her har efterskolen som skoleform en vigtig forpligtelse i at hjælpe og vise vej, så alle elever, også dem, der har brug for et ekstra sikkerhedsnet, kommer livsduelige videre, mener Sanne.

Som noget af det største, Sanne har været med til at gennemføre, var det, at drenge og piger kom til at bo på samme fløj. Det var helt uhørt på den tid, og det vakte stor opsigt, kan hun huske. Men også linjerne, som er så forskellige, og som viser, at man kan lave en efterskole, hvor det ikke kun handler om at gå i række og geled.

Nu starter en ny tid for Sanne. Hun skal lave noget andet, fordi hun har mulighed for det og lyst til det.