Teaterlinjen = spræng dine egne grænser

Du kommer til at arbejde med fysisk og mental grundtræning: Kropsbevidsthed og koordinering. Stemme og lyd. Bevægelse i rum. Rytme og musiske udtryk. Koreografi og scenografi. Improvisation som udgangspunkt til opbygningen af en figur. Klassisk karakterarbejde.

 

Du vil lære dig selv at kende

Du vil komme til at deltage i mange gode forestillinger, og du vil erfare, at det er hårdt arbejde at blive en god skuespiller. Til gengæld vil du opleve, at teater er et fantastisk redskab til at lære dig selv og andre bedre at kende.

Du vil komme til at arbejde med forskellige former for teaterkunst og opsætninger, der vil provokerer, involvere og røre publikum.

 

Du vil få inspiration til vores egne opsætninger

Du vil komme til at opleve moderne iscenesættelser og teaterforestillinger med professionelle dansere og skuespillere. Det vil give inspiration til vores egne opsætninger i og udenfor teatersalen på Midtjysk.