Teaterlinjen = at få dit talent til at vokse

På teaterlinjen bevæger vi os. Vi arbejder med fysisk og mental grundtræning: Kropsbevidsthed og koordinering. Stemme og lyd. Rytme og musiske udtryk. Koreografi og scenografi.

 

Du ser, hvad dit ansigt kan

Du kommer til at arbejde med både improvisationer og klassisk karakterarbejde som udgangspunkt til opbygningen af en figur. Vi arbejder med filmiske udtryk for at se, hvad ansigtet kan og inviterer professionelle fagfolk, der viser og lærer dig ting, du ikke troede muligt.

 

Du kommer til at provokere, involvere og bevæge

Du vil komme til at arbejde med forskellige former for teaterkunst og opsætninger, der vil provokere, involvere og bevæge både dig og dit publikum. Vi vil røre ved alt fra Shakespeare til moderne teaterstykker: Du er også med til at pege os i de retninger, som vi skal gå.

Du vil lære dig selv at kende

Du vil komme til at deltage i forskellige forestillinger, og du vil erfare, at det er hårdt arbejde at blive en god skuespiller. Til gengæld vil du opleve dit talent spire; og at teater er et fantastisk redskab til at lære dig selv og andre bedre at kende.

 

Du vil få inspiration til vores egne opsætninger

Vi skal besøge landets bedste teatre og scenekunsthuse. Du vil opleve både moderne samt klassiske iscenesættelser og teaterforestillinger.

Det skal give os inspiration til vores egne opsætninger i og udenfor teatersalen på Midtjysk.