Test før, under og efter Norge

Denne side opdateres i uge 10, når vi kender teststrategien for det nye tidspunkt for skilejrskole.

Skolen har udarbejdet en teststrategi, som skal forebygge, at vi får COVID-19 som uønsket rejsedeltager både den ene og den anden vej. Eleverne skal testes før, under og efter rejsen. Det sidste skal I forældre selv sørge for.

Onsdag 26. januar bliver alle elever testet på skolen med PCR-test. Det er et privat laboratorium, der står for testen, og vi får svar inden for 12-24 timer..

I Norge bliver der testet ved selvtest lørdag og onsdag, som det ser ud lige nu.

Når eleverne kommer hjem lørdag 5. februar, skal de testes, inden der er gået 24 timer fra ankomst til Danmark. Denne test skal eleverne og deres familie selv sørge for. Det må gerne være en kviktest.

Adgang for ikke-vaccinerede

I udgangspunktet og i det daglige gør vi ikke forskel på vaccinerede og ikke-vaccinerede. Men hvis Norge for eksempel indfører restriktioner for ikke-vaccinerede, kan vi blive nødsaget til at rette os efter dem. Det kan i yderste konsekvens betyde, at ikke-vaccinerede ikke bliver lukket ind i Norge, og derfor må blive hjemme.

- Som det ser ud nu, er der åbent for ikke-vaccinerede, og ellers følger vi naturligvis udviklingen, siger Bo.

 

 

Læs flere gode historier om Midtjysk Efterskole