Trygt til Norge

Der er brug for en skilejrskole. Den giver fællesskabet et boost og en mulighed for at lære hinanden og nye mennesker at kende på en helt ny måde. Derfor gør skolen alt for at komme afsted.

Når Midtjysk drager afsted på skilejrskole er det ikke blot for at holde en årelang tradition i hævd. Lejrskolen har en ganske særlig funktion netop på denne tid af året.

- På turen til Norge oplever eleverne hinanden under nye forhold og  i nye sammenhænge. Det giver fællesskabet et boost, siger Bo.

Han tilføjer, at eleverne snart er i fuld gang med planlægningen, som blandt andet omfatter indkøbslister.

- Eleverne skal bo i hytter med hinanden i nye konstellationer. Hyttefællesskabet betyder, at eleverne selv skal købe ind og lave mad i hytterne. Mange får en stor overraskelse, når de ser, hvor meget spaghetti, seks mennesker kan spise, siger han.

Håb er ikke en strategi

Derfor håber han meget, at det kan lade sig gøre at komme afsted.

- Men håb er som bekendt ikke en strategi, så vi har suppleret med ekstra planlægning og omtanke. På den baggrund mener jeg, at der er fuldt forsvarligt at tage afsted.

Der er fire ting, der spiller ind, forklarer han.

- Det er elevernes evne til at holde sig smittefri op til og under turen. Det er smitteniveauet i Danmark, og i Norge, og så selvfølgelig de deraf følgende rejserestriktioner i landet.

- Som landet ligger nu, er der intet til hinder for, at vi kan tage afsted, men vi er selvfølgelig opmærksomme på de fire parametre, siger han.

Særlige forholdsregler

For at turen skal blive en succes uden spredning af smitte, har skolen taget en række forholdsregler. Det handler blandt andet om ekstra rengøring og ekstra hytter, hvis nogen skal isoleres, siger Bo.

 

 

 

 

Udvikling gennem fællesskaber

Der er brug for en skilejrskole. Den giver fællesskabet et boost og en mulighed for at lære hinanden og nye mennesker at kende på en helt ny måde. Derfor gør skolen alt for at komme afsted.

Læs flere gode historier om Midtjysk Efterskole