Angsten flytter med

15-20 pct. af alle unge mistrives af én eller anden årsag. Midtjysk Efterskole har en elevflok, som afspejler samfundet, og får helt naturligt også sin andel af unge, som har brug for hjælp til at gennemføre et efterskoleår. Derfor ruster skolen personalet til at spotte og arbejde med udfordrede unge.

At være ung er også at være sårbar. Sådan har det altid været, men i de senere år ser det ud til at antallet af sårbare unge vokser. Flere ting i tiden peger i retning af, at et øget pres på de unge gør dem ekstra udfordrede. Pres for gode karakterer. Pres fra de sociale medier. Frygt for ikke at slå til.

- Hvis man som forældre eller professionel møder en ung med angst, er det godt at vide, hvordan man kan undgå at fodre angsten, så den vokser sig større, siger Malene Klindt Bohni, som er specialist i psykoterapi/klinisk psykologi. 

Hun har holdt et daglangt oplæg for lærerne på Midtjysk for at klæde dem bedre på til at møde de unge, som på den ene eller anden måde viser tegn på mistrivsel.

Falsk alarm

Angstsymptomer er ofte falsk alarm, forklarer Malene Klindt Bohni.

- Man får lyst til at beskytte en person med angst, og som forældre pakke sit barn ind i vat. Angsten for angsten sætter ind, og vi forsøger at undgå de angstfremkaldende situationer ved at sætte ind med en masse sikkerhedsforanstaltninger. Men det er bedre at arbejde sammen mod angsten, og finde passende udfordringer, siger hun.

Hvis man for eksempel er bange for at sove ude, kan et helt år på en efterskole synes uoverskueligt. I stedet for at tænke 'det går nok', skal man sætte ind med at træne det at sove ude. 

- Lige så stille og gradvist kan man øve sig i at sove ude, mener Malene Klindt Bohni.

Andre situationer, hvor angsten kan stikke snuden frem er, når man skal fremlægge for en forsamling. Her foreslår Malene Klindt Bohni, at man træner det ved at arrangere fremlæggelser for mindre grupper. 

- Den angste skal lære sit angstssystem at slappe af, og opleve, at det ikke er farligt. Det er jo falsk alarm, for der er ikke reel fare for at dø, siger hun.

Og tilføjer, at det selvfølgelig er en balancegang, hvor langt, man kan gå i at udfordre angsten.

Efterskolen ideel base

De unge er i gang med en løsrivelsesproces, og i den er det måske ikke altid forældrene, de bedst kan bruge i deres kamp med og mod angsten.

- Forældre kender deres børn bedst, men personalet på efterskolen har en anden tilgang til de unge. De er ikke så følelsesmæssigt involveret, og de er ikke bekymrede på samme måde. De er professionelle, og kan finde den helt rette blanding af at støtte og at skubbe den unge, mener Malene Klindt Bohni.

Efterskolen er en ny base for den unge, og den giver de bedste rammer for en positiv udvikling, tilføjer hun.

- Vi skal støtte barnet. Ikke angsten, slutter hun.

Bonusinfo:

Malene Klindt Bohni har skrevet flere bøger. Blandt andet 'Støt unge med angst'. Den kan købes på nettet eller hos boghandleren.

Du kan også se en video med Malene, hvor hun giver tre gode råd til at støtte personer med angst.

 

 

HÃ¥ndtering af angstramte - Malene Klindt Bohni

Psykolog Malene Klindt Bohni har holdt et daglangt oplæg for lærerene på Midtjysk. I videoen her giver hun tre gode råd til, hvordan man kan støtte en person med angst.

Hvorfor valgte I Midtjysk Efterskole?

Hvorfor valgte I Midtjysk Efterskole? Det spurgte vi en række forældre om, den dag de hentede deres barn for sidste gang.