Bekymringerne stod i kø

Hvad nu hvis? Bekymringerne stod i kø for Jakobs pige, da hun skulle starte på Midtjysk. Det fortalte han åbent og ærligt de nye forældre om på 'Nye elevers aften'.

Jakob har oplevet to meget forskellige forløb for sine to børn. Først et for drengen for nogle år siden. Han tog det hele lidt oppefra og ned. Derefter et for pigen, som netop nu går på skolen.

- Udfordringerne stod i kø, og det var stort set alt, hvad man kunne sætte 'hvad nu hvis' foran, fortalte han.

 Siden 7. klasse har pigen haft svært ved at  sove ude, og aldrig været med på en skoletur med overnatning. Hun er absolut ikke noget naturmenneske og tanken om at skulle være i en svømmehal, gjorde hende meget utryg. Det, at skulle dele værelse med en person og være omgivet af 140 andre elever, forbandt hun ikke med noget rart, fortalte Jakob.

- Men hun ville på efterskole. Hun var skoletræt, og havde behov for at opleve noget nyt.

Hårde første måneder

Forældrene havde allerede fra første besøg på Midtjysk en snak med Helle om alle pigens udfordringer, og derefter var der en tæt dialog med skolen. De første måneder var hårde både for pigen og familien, men gennem løbende samtaler med kontaktlære og skolen, har pigen gennemgået en kæmpe udvikling. 

- Hun har kæmpet hårdt for at udvikle sig og taget de udfordringer, der løbende er kommet, sagde Jakob.

Han pegede på en fantastisk støttende og forstående kontaktlære og den løbende dialog, som afgøreden for den positive udvikling.

-Vi har oplevet en udvikling fra at sidde første skoledag med vores datter, hvor tårene stille løb ned af kinderne, og ikke at vide, om hun ville komme hjem efter den først uge, til i dag at opleve en pige, som har indtaget efterskolen, og er omgivet af en masse venner og veninder, der nyder livet på Midtjysk. Hun er næsten ikke er til at trække hjem på weekend, sagde Jakob og tilføjede et godt råd til de nye elever:

Skru ned for forventningerne

- Mange har helt sikkert hørt, at et år på efterskole, er det bedste år nogen sinde. Det kan være et pres, hvis det nu ikke er sådan, man har det, når det bliver december. Derfor, kære kommende elever på Midtjysk Efterskole, fjern alle jeres forventninger til, hvordan jeres efterskoleophold bliver, og tag det hele som en oplevelse, og nyd det.

Til forældrene sagde han: Husk det er Jeres børn, som har truffet et stort valg, og det er vigtigt, at I støtter og bakke dem op ved at trække jer lidt i baggrunden og hjælper dem med at få en rigtig god oplevelse. Samtidig skal I være  åbne og snakke med skolen og kontaktlæren om de udfordringer, der måtte komme.

- Min erfaring er, at god løbende dialog med skolen og kontaktlæreren gør, at vi kan udvikle vores børn til en bedre fremtid. Hele teamet på Midtjysk har mange års erfaring i at hjælpe og støtte vores børn.

Læs også fra aftenen:

Fællesskabet først
Giv slip!
Valget er truffet - eller?
Det perfekte er det nye normale

40511613743_ecd2beb026_z.jpg

- Udfordringerne stod i kø, og det var stort set alt, hvad man kunne sætte 'hvad nu hvis' foran, fortalte Jakob, som er far til en pige i skoleåret 2018-19.

Hvordan er det at have et barn på Midtjysk

Forældre til elever på Midtjysk kommer også på arbejde. Hør, hvad en række forældre har oplevet.