Kan I høre mig?

Det kan være svært at få teknologien til at spille med, når undervisning og kontaktgruppearbejde skal foregå over nettet. 

I det fysiske rum kan det nogen gange godt opleves svært at skabe ørenlyd blandt 145 teenagere. I det virtuelle er udfordringerne endnu større.

- Kan I høre, hvad jeg siger, lyder det ud i dagligstuen. Igen og igen. Lærere, som arbejder hjemmefra, har travlt med at de digitale platforme til at virke.

- Vi har brugt meget tid på at få de digitale platforme op at stå, fortæller Bo og Helle.

At bevare fællesskabet

Men det, der optager dem allermest i denne tid er at bevare det stærke fællesskab, som denne årgang har været så gode til at bygge op.

- Eleverne skal føle sig set, og det håber vi, at de også oplever. Vi gennemfører kontaktgruppemøder, og vi er på vej med en liste over 'hyggeting', som vi vil sætte i værk nu. Der bliver både cupcake-konkurrence, yoga, strikkeklub, fitness og meget mere. Vi vil forsøge at lave en aktivitet hver dag, fortæller de.

Og stiller i udsigt, at når eleverne atter indfinder sig på skolen, vil det blive til en skole, der er indstillet på at give den en skalle.

Efter pausen

- Vi tænker meget over, hvordan vi laver efterskole, når vi starter igen efter denne ufrivillige pause. Vi har allerede lovet, at der bliver Galla-aften, og vi har flere ting i tankerne. Alt sammen noget, som skal få os alle sammen til at føle, at vi næsten ikke har været væk fra hinanden, siger de to.

De slutter med af opfordre forældre til at henvende sig, hvis de oplever noget, som er svært i den nye hverdag. 

- Vi vil løbende holde forældrene orienteret gennem forældrebreve, opslag på Forældreunivers og gennem Viggo.

 

 

 

 

 

Bo

- Vi er mest optaget af at bevare det stærke fællesskab, siger forstander Bo.s

Helle

- Vi snakker meget om, hvordan vi laver efterskole, når eleverne igen indtager skolen, siger viceforstander Helle.