Malik bed tænderne sammen

Malik glædede sig til at starte på Midtjysk. Men han var også skræmt, for han vidste, at det ville blive svært. Og det blev det.

De første to-tre uger af Maliks efterskoleophold ringede eller skrev han hjem hver dag. 'Jeg kan ikke se mig selv på efterskole', sagde han. Og det kunne han faktisk ikke i lang tid.

- Jeg kunne jo se, hvor fedt de andre havde det, så jeg troede det var mig, der var noget i vejen med, siger Malik, som også hedder Funder Brockdorff og kommer fra Odense.

Ned ad bakke

Han følte sig velkommen på skolen, men kunne godt se, at det gik ned ad bakke. Han havde endnu ikke fået etableret nogen forbindelse til kammeraterne, og var bange bare for at gå gennem opholdsstuen. Han følte, at de andre tænkte, at han måtte være mærkelig, siden han ikke snakkede med nogen.

Op til efterskolen var han ellers meget optimistisk. Sommerferien havde været lang og kedelig, så der var noget at se frem til. Både han og hans forældre mente, at det ville være en god idé for ham at komme på efterskole, så det skulle nok gå, mente han.

Men han havde det svært med nye mennesker, og han var ikke særlig god til at sove ude, så han vidste også, at det ville blive udfordrende.

Når Malik var i kontakt med forældrene - og det var han tit - fik han at vide, at han skulle prøve lidt mere.

- Mine forældre gjorde det, de skulle. De sagde, at jeg selvfølgelig altid kunne komme hjem, men at det var bedre at blive. Det gav mig tryghed, og jeg vidste måske også, at det nok ikke ville hjælpe at komme hjem. Måske ville jeg bare få det værre, siger Malik.

Et vendepunkt

Efter en måneds tid på skolen var der en dreng, der begyndte at opsøge Malik. Han kom ind på hans værelse, og gav udtryk for, at han gerne ville snakke med ham.

- Jeg havde altid været alene, men pludselig var der 'en, der gerne ville være sammen med mig. Det blev et vendepunkt.

Det samme blev nogle samtaler med en lærer, som gav ham nogle øvelser. Han skulle smile til folk, og tænke, at de ikke ville ham noget ondt. Og han skulle sætte sig i opholdsstuen sammen med de andre.

- Det gjorde jeg, men jeg meldte mig ikke ind i fællesskabet. Når det blev for svært, gik jeg ind på mit værelse.

Efterhånden begyndte det dog at bløde op. Malik fik ny værelseskammerat og begyndte at snakke med flere forskellige.

Bliv og kæmp

Mens det første halve skoleår var lidt en kamp, har det sidste udviklet sig til en fest. Malik stortrives på et tremandsværelse, og han er glad og stolt over, at han valgte at gennemføre.

- Det kan være hårdt i starten, men det ender med at blive godt. Man skal blive og kæmpe, siger Malik.

Det er i hvert fald hans konklusion, og det råd vil han gerne give videre til andre, som er bekymrede for at starte på efterskole.

 

 

 

Malik

- Det kan være hårdt i starten, men det ender med at blive godt. Man skal blive og kæmpe, siger Malik Funder Brockdorff fra Odense.

Hvis jeg siger Midtjysk Efterskole - hvad siger du så?

Hvis jeg siger Midtjysk, hvad siger du så?

Læs flere gode historier om Midtjysk Efterskole