Meget at glæde sig til

Midtjysk giver den gas med efterskole, når eleverne vender tilbage. Ikke alle idéer er fuldt planlagte, men vi vil gerne løfte sløret for noget af det, der venter eleverne. Så de har noget at glæde sig til.

- Vi skal hjælpe hinanden med at holde modet oppe, og noget af det, vi sætter i værk kan allerede nu aktivere de unge, siger forstander Bo.

Efter påske forestiller han sig en række elevudvalg, som skal i gang med at planlægge aktiviterne.

- Så skal vi ikke bruge en masse krudt på planlægningen og kan koncentere os fuldt ud om at deltage, siger han.

Kom ind i arbejdet

Blandt de aktiviteter, der er på tegnebrædtet nævner han bryllupsweekend, mudderbrydning, linjetur, galla , fed afslutningsug, uhyggelige overraskelser, sæberutchebane, bumbers bodybumbing, beachvolley, omvendt døgn, pokertrunering, mørkegemme, brydeturnering, limbonight.

- Listen er lang og idérigdommen fortsat stor. Vi skal selvfølgelig gennemføre så meget som muligt under skyldigt hensyn til de forholdsregler, vi nu må blive pålagt for ikke at udfordre smittespredningen, siger Bo.

Han opfordrer elever til at gå ind i arbejdet med planlægningen og forældre til at bakke op i hjemmet.

Galla 2019

Galla, hvor eleverne tager deres fineste tøj på og lærer, hvordan man begår sig i selskabslivet efter Emma Gads opskrift, er et årligt tilbagevendene hit blandt eleverne.