Mere åben lukket skole

Under nedlukningen af skolen kan alle i husstanden følge med i skolens aktiviteter, som de udspiller sig i den lukkede gruppe på Facebook. Det giver paradoksalt nok forældre og søskende et helt unikt indblik i efterskolelivet. Hvis man vil, kan man følge med i fællessamlinger, madlavning og andre fælles aktiviteter

Skolen er altså på sin bagvendte måde mere åben, end den plejer at være.

Åben ønsker vi også at være om det forhold, at nogle måske kan få den tanke at droppe ud af efterskolen under nedlukningen. Det arbejder vi for ikke skal ske.

Da vi var lukket i foråret 2020 i næsten to måneder, lykkedes det at fastholde samtlige elever. Der var ikke én, der droppede ud, og alle kom tilbage til en forrygende afslutning på efterskoleåret.

Aktuelt har vi en elev, hvis familie er bosiddende i Spanien, og hun har besluttet ikke at vende tilbage til skolen under de særlige omstændigheder, der er i hele verden lige nu. 

Det lykkes ved fælles hjælp

Regeringens tilskud til kompensation for forældre under nedlukningen er netop sat i værk for at imødegå, at elever melder sig ud. I hvert fald ikke af økonomiske årsager. Men heller ikke af andre. Vi er sikre på, at vi ved fælles hjælp med jer og med vores elever kan komme igennem den hårde tid med fanen højt. Og at vi kan byde vores elever velkommen tilbage til skolen og nogle gode måneder hen over foråret, hvor efterskolelivet får fuld skrue.

Det vil blive en tid, som eleverne kan se tilbage på og huske som noget ganske særligt. En tid, hvor fællesskabet skulle stå sin prøve under adskillelsen, og hvor bekræftelsen på, at det lykkedes, vil komme til udbetaling i form af et uforglemmeligt efterskoleår på Midtjysk.

Vi ta'r kampen sammen

Når vi taler med eleverne, oplever vi højt humør og stort overskud til at klare udfordringerne, selv om det kan være drøjt at sidde hjemme, når man hellere ville leve sit ungdomsliv med vennerne. Eleverne udviser en enestående forståelse for, at det er nødvendigt for at begrænse smitten og passe på de svage. 

- Vi ta'r den her kamp sammen, som Dicte og Josephine siger i et interview, I kan læse i dette Forældrebrev.

I kan også læse et interview med to elever, som gennemlevede forårets nedlukning i 2020.

 

 

 

 

Mere åben lukket skole

Samtlige elever, som sidste år var ramt af nedlukningen, vendte tilbage til skolen, og fik afsluttet deres efterskoleophold, fortæller Bo og Helle.

Læs flere gode historier om Midtjysk Efterskole