Mere ro med ro på

'Tid til ro' er et nyt fænomen på skolens skema. Nu er begrebet blevet justeret, så ro faktisk kommer til at betyde ro. Det var blot én af 'nyhederne' under gennemgangen af trivslen på skolen.

- Vi hører ofte - både fra elever og forældre, at programmet på skolen er for tæt pakket. At eleverne bliver udmattede og forvirrede af de mange indtryk og arrangementer. Derfor indførte vi fra starten af skoleåret 'Tid til ro', hvor eleverne midt på dagen får en mulighed for at koble ud og hvile ørerne, fortæller Helle.

Erfaringerne med 'Tid til ro' har været gode, og selv samme aften, som der var Dialogkaffe, fik elever og forældre at vide, at ordningen skulle justeres. Fremover skal alle elever være på deres værelser i 'Tid til ro' om mandagen. Kun elever, som er på lektiecafé, er undtaget.

- Vi har oplevet, at mange elever har haft svært ved at finde netop tid til ro, fordi nogle valgte at bruge tiden til at spille bordtennis eller gå i Spar. Så har man måske haft svært ved at sige fra, og er gået med på noget, selv om det egentlig var ro, man havde brug for, siger Helle.

Derfor skal det være obligatorisk, at man skal være på værelset i 'Tid til ro' om mandagen, hvor man kan slappe af med at høre musik, snakke med sin værelseskammerat eller tage en lur, siger hun.

Ødelagde fællesskabet

Nogle forældre ville vide, hvordan det gik med den gruppe drenge, som har været sendt hjem på grund af snus.

- Otte drenge har været hjemme. Populært sagt er snus for nogle drenge en alternativ måde at finde ro på, sagde Bo.

Men heldigvis er alle tilbage efter en god dialog mellem elev, forældre og skole.

- Det har været stærkt for drengene at finde ud af, hvad deres handlinger betyder for fællesskabet. At de ødelagde stemningen, og at de faktisk betyder noget for andre. På den måde har hjemsendelserne fremmet dialogen, for det er måske først, når man finder ud af, at man kan miste noget, at vi får hul igennem til at snakke om vigtige ting, sagde han.

Og tilføjede, at hvis ikke dialogen bliver taget i brug, er der ingen, der opnår noget. Men også, at hvis man bliver ved med at løbe om hjørner med skolens regler, kan dialogen stoppe.

- Forældrenes aktive deltagelse er forudsætningen, og det kan være vigtigt også at lære de unge at sige fra, sagde han.

Flere forældre gav udtryk for, at de syntes, at det lød fornuftigt og godt.

'Der sker ikke noget'

Flere forældre efterlyste også en generel status på trivslen. Til det fortalte Bo og Helle, at det går godt, men også at november måned er den tid, hvor eleverne 'løber ind i sig selv'. De har kun hørt de gode historier om efterskolen fra søskende og andre, og nu ser de med andre øjne på det, de troede var deres forventninger.

- De har en tendens til at opbygge en historie om, at der ikke sker noget. Det er ikke som jeg troede. Men måske er det dem selv, der har forandret sig, sagde Bo.

Helle tilføjede, at det er vigtigt at være i dialog med dem om, hvad det er for en proces, de er i.

- Hjælp jeres unge ved at tage trætheden op som et emne. Tal om det derhjemme, sagde hun.

Og Bo tilføjede:

- Når man begynder at få det svært, spejler man sig i de andre. Man kan så vælge at 'spille død', flygte - eller deltage. I skal arbejde på at gøre dem uafhængige af jer.

Både Bo og Helle udtrykte deres frygt for, at de unge bliver fanget af hinandens historier. De mørke måneder er tiden, hvor elever kan synes, at det er interessant at føre dybe psykologiske samtaler med hinanden.

- Vi skal bare holde øje med, at det ikke løber af  med dem, sagde de.

 

 

 

 

 

 

Mere ro med ro på

Mange unge ved ikke selv, at de har brug for ro, og de lider af en frygt for at gå glip af noget. Foto fra elevernes fotosafari.

Hvorfor valgte I Midtjysk Efterskole?

Hvorfor valgte I Midtjysk Efterskole? Det spurgte vi en række forældre om, den dag de hentede deres barn for sidste gang.