Mestre i eget liv

Midtjysk vil gerne gøre eleverne til mestre i deres eget liv. Og det skal forældrene hjælpe med til. Den nye forældrerolle var blandt andet på tapetet, da forældre og skolens ledelse holdt Dialogkaffe.

Det var en meget optimistisk forstander, der kunne byde velkommen til Dialogkaffe en mørk novemberaften, hvor ænderne stod i kø på spisebordene derhjemme. Det var Mortensaften, men alligevel havde ca. 25 familier valgt at bruge aftenen på at snakke om trivslen på efterskolen.

- Vi har til dato ikke mistet én eneste elev, og det har vi faktisk aldrig prøvet før, så der må jo være noget, vi gør rigtigt, sagden han.

Han pegede på, at skolen blandt andet har indført 'Tid til ro' i skemaet, har skærpet opmærksomheden på unge, som ikke trives og har styrket kommunikationen og samarbejdet med forældrene.

- Vi har lavet nogle af vores handlemønstre om, og er begyndt at gribe ind tidligere, og så er vi blevet bedre til at vurdere, om vi selv kan klare det, eller om vi har brug for hjælp, sagde han.

Mestre i eget liv

Viceforstander Helle fortsatte med at fortælle om livsduelighed og trivselsundersøgelser, som alle efterlader en opfattelse af en ungdomsgeneration, som ikke trives.

- Der kommer unge, som ikke trives, og det er for mange, men det er langt fra alle. Vi kommer let til at fokusere på dem, der ikke trives, og så kommer vi til at stigmatisere alle unge. Det har en afsmittende virkning, sagden hun.

Og hun skyndte sig at fortælle, at årets elevhold i ekstraordinær grad har formået at holde om dem, der ikke trives.

- De er gode til at samle op på dem, der har brug for en hånd, sagde hun, og pegede på the-selskaberne som et godt eksempel på, at eleverne kerer sig for  hinanden.

Plads til afvigelser

Hun bemærkede også, at vi har en tendes til at blive fanget i en perfekthedskultur.

- Vi har en idé om, at alle skal være 'raske'. Men en tilstand af fysisk, mental og social trivsel, findes bare ikke. Det normale er blevet en meget smal vej, hvor det burde være en motorvej med plads til afvigelser, sagde hun.

Hvad er det, vi forlanger af de unge, spurgte hun. Og fortsatte med at tale om livsduelighed.

- Livsduelighed er at invitere tvivlen, angsten og de andres syn på én ind. Alt det, der er svært, gør os livsduelige, for det gør os selv bevidste om vores egne afvigelser, sagde hun.

- Vi skal blive bedre til at acceptere det, der ikke er perfekt. De unge skal 'performe' i alle sammenhænge, men de skal først og fremmest mestre sig selv og finde balancen mellem at kunne præstere og at kunne mestre, sagde hun.

Dygtige unge

Helle understregede, at skolen har unge, som er virkelig dygtige til at præstere, og de er også langt hen ad vejen dygtige til mestring.

- Men hvilken rolle spiller vi som voksne? Stiller vi os foran, og fortæller, hvad de skal gøre, eller giver vi dem redskaber til selv at finde ud af det, spurgte hun og lagde ikke skjul på, at det efter skolens mening er det sidste, der er den rigtige vej.

- Vi kan komme til at fratage dem evne til at tvivle, hvis vi altid har det rigtige svar. Hvis vi altid fikser det, kan vi komme til at fratage dem evnen til selv at løse det, sagde hun.

Og understregede dermed pointen i, at de unges udfordringer bliver løst på og af skolen i samarbejde med eleven og forældrene. De unge har ofte brug for, at voksne går ved deres side uden nødvendigvis at vise dem vejen.

- Efterskolen er for forældre en øvelse udi den ædle disciplin at yde omsorg på afstand, sagde hun.

 

 

Dialogkaffe 1

Forældrerollen er at yde omsorg på afstand, holde gang i dialogen med skolen - og drikke kaffe.

Hvordan er det at have et barn på Midtjysk

Forældre til elever på Midtjysk kommer også på arbejde. Hør, hvad en række forældre har oplevet.