Træt ungdom?

Hvis du synes, din søn eller datter er træt, når han eller hun kommer hjem, er der en forklaring. De har måske brugt al deres energi på skolen. Ud over en hverdag med skolegang og morgensang er der flere aktiviteter på programmet. Vi ser frem til efterårsferien her:

Drenge/pige weekend
Weekenden 31. august - 1. september er kønsopdelt. Pigerne laver pigeting og drengene drengeting. Eller måske er det omvendt? Måske bliver det drengene, der strikker og pigerne, der spiller fodbold? I hvert fald gør de det hver for sig. 

Temadag om alkohol og andre rusmidler
Vi får besøg af oplægsholdere, som fortæller om alkohol og euforiserende midler, og eleverne kan komme til at prøve 'fuldemandsbriller', hvor de får en oplevelse af, hvad forskellige promiller i blodet betyder for ens dømmekraft.

Temadag om alkohol og rusmidler finder sted torsdag 5. september.

Udeliv, Natur og Oplevelser
På årets UNO-tur skal eleverne i et døgn opholde sig ude i naturen. De bliver inddelt i nye sammenhænge, og de får nærkontakt med naturen omkring Silkeborg. Blandt andet skal de forcere Gudenå/Remstrup Å to gange med fuld oppakning, og de  vil blive udsat for en lang række opgaver og prøvelser, hvor fællesskabet og samarbejdet kommer på prøve.

Turen finder sted 11.-13. september, og eleverne har ikke mobiltelefoner på sig, så de kan ikke kontaktes i de dage. Kontoret er åbent som normalt, og lærerne har telefoner med, så de kan kontaktes i nødstilfælde.

Fodboldstævne i Horsens
Vi drager til fodboldstævne og møder nogle af de andre efterskoler i vores region. Det foregår i Horsens, og alle elever deltager enten som spillere eller i heppekoret.

Fodboldstævnet finder sted onsdag 18. september hele dagen.

Forældredag
Vi indbyder alle forældre til en dag, som er delvist tilrettelagt af eleverne. Der bliver aktiviteter, samtaler og hygge. Program for dagen vil blive fremsendt.

Forældredagen finder sted lørdag 28. september. Sæt hele dagen af.

Efterskolernes Dag
På Efterskolernes Dag får vi besøg af flere hundrede familier, som er på jagt efter den helt rigtige efterskole. Vores elever viser stolte deres skole frem, og det plejer at være en travl og festlig dag.

Efterskolernes Dag finder sted dagen efter forældredagen, nemlig søndag 29. september.

Ulykkelig med sociale medier?
Fear Of Missing Out (FOMO) er den frygt for at gå glip af noget, og som mange især unge oplever. Det er det, der gør, at mange hele tiden skal kigge på deres telefon eller Ipad. Vi har inviteret teknologi- og internetjournalist Frederik Kulager fra mediet Zetland til at komme og fortælle om fænomenet, og hvordan man kan lære at leve med det. Hans foredrag hedder: Instagram gør dig ulykkelig.

Foredrag om FOMO er åbent for alle, og det finder sted tirsdag 1. oktober 19:00.

Teater og performance
I ugen op til efterårsferien står der teater og performance på programmet. Elever og lærere skaber en forestilling fra bunden, de bygger scene og de kreerer kostumer. Torsdag opfører de det færdige resultat for en anden efterskole, og fredag er der forestilling for skoler i omegnen. Fredag er der festforestilling for forældre.

Festforestillingen finder sted fredag 11. oktober 17:00. Efter forestillingen hjælper alle med at bryde scene og publikumsområdet ned, inden alle tager hjem til en velfortjent efterårsferie.

 

 

 

Alkoholtema (1)

Er jeg fuld eller hva'? På temadagen om alkohol og rusmidler prøver eleverne briller, som giver en oplevelse af at være påvirket af spiritus i forskellige grader.

UNO-tur

På UNO-turen skal eleverne prøve kræfter med naturen. Blandt ved at forcere Gudenåen to gange med fuld bagage.

Performaceuge

Performanceugen står i teatrets, sangens og musikkens tegn. Alle elever bliver involveret enten på eller bag ved scenen.