Alle elever flytter

Lige efter nytår iværksætter vi operation værelsesbytte. Eleverne skal blandes på en ny måde, så de flytter - sammen med deres værelseskammerat - til en anden fløj.

Når eleverne møder ind efter juleferien, skal de bo på nye fløje, hvor de skal bo resten af deres efterskoleår på Midtjysk.

- Vi har de senere år lavet forsøg med værelsesbytte af kortere eller længere varighed, og tilbagemeldingerne fra eleverne og vores egne erfaringer med det har været, at når det skulle lykkes helt, skal det være permanent, siger viceforstander Helle Nørregaard.

Nye fællesskaber

Skolen ser det som endnu en øvelse i at etablere nye fællesskaber.

- På en måde er det lige som at starte den første dag på efterskolen. Og for nogle er det måske en kærkommen lejlighed til at starte på ny, møde nye kammerater og opdage, at der stadig er nogle, man ikke har snakket med endnu.

De fleste elever synes, det er fedt at blive forstyrret lidt i hverdagen, men for nogle er det en stor omvæltning, som er præget af nervøsitet det første stykke tid.

- Derfor har vi også afsat hele den første dag på skolen til at køre de nye fløje ind, og næsten hele personalet er på arbejde den dag, siger Helle Nørregaard.

Får hverdagen til at fungere

Hun tilføjer, at eleverne lærer at få hverdagen til at fungere med nogle nye, og de lærer at være åbne og imødekommende over for de udfordringer, de møder.

Normalt ligger værelsesbyttet lige efter vinterferien, men i år har skoen valgt at lægge det efter juleferien. 

- Det er det længste interval, hvor skolen står helt tom, så vi kan byde velkommen til rene og smittefrie værelser, siger Helle.

 

_C0P0593.jpg

Operation værelsesbytte er på en måde lige som at starte den første dag på efterskolen. Og for nogle er det måske en kærkommen lejlighed til at starte på ny, møde nye kammerater og opdage, at der stadig er nogle, man ikke har snakket med endnu.

Hvorfor valgte I Midtjysk Efterskole?

Hvorfor valgte I Midtjysk Efterskole? Det spurgte vi en række forældre om, den dag de hentede deres barn for sidste gang.

Læs flere gode historier om Midtjysk Efterskole