Anna og Ida: Vores forskellighed er  vores styrke

Hvad nu hvis jeg kommer på et værelse med én, jeg ikke kan fungere med? Den tanke rumsterer i mange kommende elevers hoved. Også i Annas og Idas.

I dag optræder de to roomies Anna Severin Bjerring og Ida Nyland Madsen nærmest som to siamesiske tvillinger i ens påklædning. Men inden start på skolen havde de de helt almindelige bekymringer om, hvem de nu skulle dele værelse med i det kommende års tid.

– Jeg håbede, at det ville være én, som var åben overfor at lære mig ordenligt at kende. Det værste ville være, hvis det var én som ikke var det, husker Anna.

– Og jeg var mest bange for at skulle bo sammen med én, som jeg blev uvenner med, siger Ida.

At snakke om sin kommende roommaid som en ukendt i tredje person er efter skolestart en helt utænkelig mulighed. I dag er de to nærmest mere som familie, end venner. For i en familie er man heller ikke ens, og ikke enige om alt.

– Jeg var glad for at få en værelseskammerat, som ikke var helt lige som mig, uddyber Ida. Det er mest udviklende at bo sammen med én, som ikke ser på tingene på samme måde, som én selv, mener hun

Forskellige – og ens

De to have allerede tjekket hinanden lidt ud på nye elevers aften. De var faldet i snak, og efterfølgende havde Ida skrevet nogle kommentarer i sin notesbog. Blandt andet, at Anna godt kunne være en god roomie. Da de kom ind på værelset første dag, og begyndte at pakke deres ting ud, kunne de hurtigt konstatere, at på det punkt var de ens. Det var de samme ting, de havde med.

– Det var fedt, og vi begyndte at snakke lige med det samme. Vi er forskellige, og vi går op i forskellige ting, men vi tænker ens.

Ida er til sport, mens Anna går mere op i kunst, de har forskellige udgangspunkter, den ene kommer fra København, den anden fra Odder syd for Aarhus, og de ser tingene fra forskellige vinkler. Hjemmefra var de vant til at have veninder med de samme interesser og synspunkter, men på Midtjysk har de lært at SE andre mennesker.

– Vi ser hinanden, og hvad vi har brug for. Vi har ikke de samme bånd med vores venner, som vi ikke bor sammen med, siger de to.

Slap af!

Et bånd som bliver styrket hver aften, hvor de to har gjort det til en vane at bruge tid til at snakke sammen og udveksle synspunkter på dette og hint. Også om nogle af de ting, de er uenige om. Eksempelvis oprydning. Den ene er ordensmenneske, og den anden et rodehoved.

– Vi er gode til at sige det til hinanden, hvis der er noget, vi synes, ikke fungerer.

Hvis Anna og Ida skulle give nogle gode råd til kommende elever, som tænker meget over, hvem de skal bo sammen med, så er det: Lad være med det. Altså med at tænke så meget.

– Slap af. Om du tænker lidt eller meget, ændrer det ikke noget. Nogle kan finde det skræmmende, men man kan også se det som en mulighed for at lære et andet menneske rigtig godt at kende. Hvis det ikke fungerer, tænker man måske: Shit, hvad gør jeg nu. Men hvis du giver det, alt hvad du har, så kommer det til at fungere, siger de to.

Og tilføjer, at lærerne er rigtig gode til at hjælpe, hvis der er roomies, der ikke kan få værelset til at spille.