Det svære valg

Et valg betyder også et fravalg. Det må elever på Midtjysk sande, når de skal tage stilling til, hvilket linjefag, de vil have. For Osvald var det fifty-fifty mellem musik og idræt.

Osvald Thrane Teglbjerg fra Hjortshøj ved Aarhus var stærkt udfordret på den kompetence, der hedder ’at træffe et valg’, da han skulle beslutte sig for sin endelige linje.

– Det var fifty-fifty mellem musik eller idræt, siger han efter at have været hele vejen rundt i karrusellen: Idræt, Musik, Kunst, Vandsport, Musik, Teater.

Osvald elsker at være aktiv, og han har dyrket sport hele sit liv. Men han kan også godt lide at lave musik. Kunst har aldrig sagt ham noget, men det var da sjovt at prøve. Det samme med Teater. Selv om hans familie tæller flere skuespillere, var det ikke det, der trak.

– Teater er fint med mig, Men ikke det, jeg vil satse på.

Lære at vælge

Han vidste fra start, at valget ville blive svært. Og at han med sit valg ville komme til at gå glip af noget uanset hvad.

– Men man må lære at vælge. Der er ting, man ikke kan få, og jeg står ved mit valg. Jeg er sikker på, at det var det, jeg ville, siger han.

Han tilføjer, at han fulgte sin mavefornemmelse, og at den har vist sig at være god nok.

Med idræt har Osvald fået et valgfag, som modsvarer hans behov for at være aktiv.

– Det er megafedt. Ikke bare idræt, men en masse forskellige ting: Håndbold, pickleball, duathlon, løb…you, name it.

For ham var det lærerne, der gjorde udfaldet. Og så kan han jo stadig spille musik, når han har lyst til det. Musiklokalerne står til rådighed, og han står til rådighed for musik.

Valget er vigtigt, men ikke det mest afgørende for Osvald. Han kan konstatere, at der er gode faciliteter til at dyrke sine interesser uden for linjerne. Og at det mest interessante ved at være på Midtjysk trods alt er fællesskabet og vennerne.

– Man skal bare gå tre meter, så møder man sin bedste ven, siger han.

Skole er skole

Undervisningen på Midtjysk er så til gengæld ikke det Osvald kommer til at længes efter, når skoleåret er slut.

– Det har aldrig rigtig ’slået mig’ at gå i skole, siger han.

Han tilføjer, at lærerne gør rigtig meget for at gøre undervisningen sjov, men skole er skole, som han siger, og det er Efterskolelivet med stort ’E’, der kommer til at stå tilbage i hans hukommelse.

– Aftenerne, roomies, venner. Alt det, som gør efterskolelivet, så fedt, vil jeg huske. Ikke morgenturene, siger Osvald.

Som jo ellers er vild med at røre sig. Bare ikke om morgenen.