Dobbelt op i 9. klasse på Midtjysk

Midtjysk Efterskole oplever, at flere vil gå i 9. klasse og skolen arbejder hele tiden på at udvikle undervisningen, så den modsvarer tidens krav om mere tid til den enkelte elev.

‘Jeg føler mig mere rummet’, siger Silka. Og Alma supplerer: ‘Jeg oplever større tryghed i klassen’. Det er to udsagn, der understreger, at Midtjysk er på rette spor efter at have doblet antallet af lærere på klassen op fra en lærer til to.

– Vores udgangspunkt er som altid dialogen. Vi har et ønske om at udvikle 9. klasse, så dialogen i klassen og relationerne mellem eleverne og lærerne kommer til at glide nemmere. Ved at  tilføre flere lærerkræfter, får vi bedre muligheder, blandt andet fordi, vi lærer den enkelte elev hurtigere at kende, siger forstander Bo Thorup.

Ikke fungeret dårligt

Det er ikke fordi undervisningen i 9. klasse hidtil har fungeret dårligt, tilføjer han. Tværtimod. Der er fine anmeldelser i den årlige undervisningsmiljøundersøgelse og elever, som fortæller, at de har fået et løft fagligt.

– Men vi skal hele tiden bliver bedre, og derfor har vi indledt et udviklingsforløb for 9. klasse, hvor vi også arbejder med de forskellige metoder for læring, siger han.

Teori eller praksis

Forstanderen uddyber det med, at for eksempel nogle elever lærer bedst gennem teori, mens andre lærer mest gennem praktik.

– I naturfag kommer det for eksempel til udtryk ved, at vi starter med at forholde os til et bestemt forsøg, inden vi udfører det. Når der er to lærere på, kan lærerne hurtigere respondere på elevernes læringsstile, fordi den ene underviser, mens den anden observerer. Herefter kan vi rette undervisningen ind, så vi får rigtig fat i den enkelte elev ud fra det, der fungerer bedst.

Bedre læring

Af andre udviklingsmuligheder for 9. klasse med to lærere kan man for eksempel lave differentieret undervisning. Altså, hvor undervisningen kører i to niveauer sideløbende

Forstanderen forventer, at skolen får en 9. klasse, hvor eleverne udvikler sig endnu mere, og hurtigere finder deres eget niveau. Det skulle så i sidste ende gerne give bedre læring.

– Hvilket i parentes bemærket ikke nødvendigvis er det samme, som bedre karakterer. Men det kan meget vel blive en sideeffekt af, at eleverne får lov til at udvikle sig i et socialt trygt miljø, hvor de føler sig ‘set’, siger han.

Foreløbigt er udviklingsprojektet sat til at vare de næste fem år frem til 2030, hvor man ifølge skolereformen kun kan tage 10. klasse på efterskole, og hvor eleverne i 9. klasserne skal gøres mere uddannelsesparate.