Første skoledag på Midtjysk

På første skoledag er der velkomst i hallen kl. 15:00. Inden da skal alle elever gennem et lille orienteringsløb med indlagte poster.

Du kan starte der, hvor køen er kortest, og så gå rundt til alle posterne. Herunder kan du se, hvad du skal igennem. Du får et kort og en liste over alle posterne, når du kommer til skolen, og der står hele tiden medarbejdere parate til at vise dig vej, hvis du farer vild.

1. Nøgler og penge i elevbanken
Du får nøgler til dit værelse, og du kan sætte penge ind i elevbanken ved bordet i opholdsstuen. Her kan du også låne en rullemadras, hvis du skulle have glemt at få en med hjemmefra.

2. Gør dit værelse klar
Få dine ting på værelset, pak ud og red seng. Husk rullemadras under lagenet. Udendørstøj skal i stålskabe på fløjen.

3. Få taget et elevfoto
Du skal have taget et elevbillede. Fotografen står klar i gårdhaven ved foredragssalen.

4. Bestil skoledragt
Du skal prøve skoledragt i teatersalen, bestemme størrelse og navn på dragten.

5. Din cykel skal i skuret
Du skal aflevere din cykel i cykelskuret til højre for skolen. Du får en label, og skal hænge cyklen op under dit værelsesnummer.

6. Du skal have din afgangsbeviser med
Hvis du skal i 9. klasse, skal du aflevere kopi af årskarakter. 10. klasse skal aflevere kopi af afgangsbevis i studierummet. Her skal du og dine forældre også underskrive en erklæring, som handler om skolens håndtering af dine personlige data.

7. Hvis du skal have særlig kost
Hvis du lider af allegier overfor kost, eller har særlige ønsker til kosten, skal du tale med vores køkkenleder Lene i køkkenet.

Sådan! Når du har været alle punkterne igennem, er du klar til dit nye liv som elev på Midtjysk.

Efterskolernes Dag 2017, 2
Første skoledag ny ny
Første skoledag ny