Efterskolernes Dag

Find din tid på Midtjysk Efterskole. Kom og mød alle vores elever og lærere på Efterskolernes Dag søndag 27. september 2020 kl. 11:00-18:00.

Efterskolernes Dag er en festdag på Midtjysk. I den gamle verden kunne vi sige goddag til en strøm af familier. Men i år bliver det lidt anderledes. Vi har en Corona-pandemi, og for at begrænse smitterisikoen, er det nødvendigt at styre antallet af besøg over dagen. Det er den ansvarlige måde, og det betyder, at man skal booke en tid og vælge, hvornår på dagen, man ønsker at besøge os.

Hvis det ønskede tidspunkt ikke fremgår af listen, er det fordi, det er overtegnet. Prøv et andet tidspunkt, eller kontakt skolen på telefon eller mail. Så finder vi ud af det. 

Klik her for tilmelding

Din tid er nu

30.069 elever startede på efterskole ved skolestart i skoleåret 2019/20. Det er ny rekord i efterskolernes historie. En stor del af dem har fundet deres efterskole ved at drage rundt på Efterskolernes Dag for at finde netop deres efterskole. 

Nu nærmer Efterskolernes Dag sig atter, og Midtjysk Efterskole i Ejstrupholm har valgt at sætte mod og personlig udvikling på dagsordenen. 

- Vi sværger lidt til Pippi-doktrinen. Den ukuelige Pippi Langstrømpe siger: 'Det har jeg ikke prøvet før, så det er jeg sikkert god til'. Det er en holdning, vi gerne vil fremelske, og det er der rig mulighed for, fordi vi har seks linjefag, og fordi alle elever skal prøve dem alle, siger forstander Bo Thorup. Og tilføjer:

- Vores efterskole tilbyder et fællesskab og et socialt netværk, som ikke befinder sig på nettet, men som er her og nu. Her får og giver eleverne hinanden ægte kram og skal ikke nøjes med 'likes' på mobilen.

Visker tavlen ren

Han kalder skolen for et helle. Ikke fra undervisning og pligter, men et sted, hvor man kan udvikle sig personligt, og hvor man kan være lige præcis den, man gerne vil være.

- Man kan så at sige viske tavlen ren og lægge sit tidligere jeg bag sig. Hvis man altså har brug for det, siger forstanderen.

Søndag 27. september 2020 11:00-18:00 slår Midtjysk atter et hul i muren og inviterer alle ind på skolen. Her vil der være en festlig stemning, for Midtjysk er kendt for at levere Danmarks måske gladeste rundvisning.

Ved indgangen står ledelse, lærere og elever klar til at tage imod, og eleverne glæder sig til at vise deres skole frem. Selv om de på det tidspunkt kun har været på skolen i et par måneder, har de allerede taget skolen til sig. Det her er vores efterskole.

Tal med en lærer 

Skolens spisesal vil være omdannet til center for information og samtaler. Alle, som ønsker det, kan få en samtale med en lærer om ønsker og forventninger til et efterskoleophold. Det er også her evt. spørgsmål om valg af linje, uddannelsesretning eller særlige hensyn kommer på bordet. Skolens administrative personale står klar med råd og vejledning, og naturligvis er der kaffe på kanden og andre forfriskninger.

På dialogens vej

I foredragssalen vil skolens forstander flere gange i løbet af dagen fortælle om livet på skolen. Han vil være flankeret af to tidligere elever, som kommer for at give deres bud på et godt efterskoleliv. Midtjysk Efterskole går altid dialogens vej, og det vil vi gerne understrege ved ikke at lave en præsentation, hvor det kun er forstanderens ord, der står til troende.

Kom og mærk nærværet

Vi får ofte at vide, at det er den gode stemning på skolen, der tiltrækker eleverne. Mange siger, at de kunne se sig selv gå op og ned ad gangene på skolen, og at de mærkede nærværet fra første øjeblik, de trådte ind ad døren.

Kom og se teater

Teaterlinjen giver i løbet af dagen nogle smagsprøver på, hvor langt de er kommet, og det er ganske langt, når man tænker på, at de endnu ikke har valgt deres egen linje. Holdet består af elever, som måske aldrig har stået på en scene før.

Kom og hør musik

Når ikke forstanderen holder oplæg i foredragssalen, giver musikeleverne koncert. Også for dem gælder det, at de endnu ikke har valgt linje, så det er altså elever, som på det tidspunkt er havnet på musik for at prøve det. På Midtjysk skal man nemlig prøve alle skolens linjer, før man vælger sin egen.

Se alle linjerne

Alle skolens linjer er i gang på forskellig måde. Friluftsfolkene har slået en tipi op, lavet bål og varmet cacao. Vandsportsfolkene befolker skolens egen svømmehal, hvor de giver prøver på, hvad undervisningen i vandsport byder på. I hallen er drenge og piger i gang med at spille bold, og i kunstkælderen vil eleverne arbejde med deres kunst.

Læs mere om vores seks linjer, og husk, at på Midtjysk kommer du til at prøve alle linjer.

 

 

 

Mere røv i bukserne - logotype

Kom og mød elever, som er ved at opbygge deres mod og få mere røv i bukserne. Besøg os på Efterskolernes Dag 27. september 12:00 - 18:00.

Efterskolernes Dag 2017

Eleverne glæder sig til at vise deres skole frem, og parkeringsvagterne gør honnør for (måske) kommende elever.

Hvorfor valgte I Midtjysk Efterskole?

Hvorfor valgte I Midtjysk Efterskole? Det spurgte vi en række forældre om, den dag de hentede deres barn for sidste gang.