Efterskolernes Dag - nu med booking

27. august 2021

Efterskolernes Dag vil altid være en festdag på Midtjysk Efterskole. Men for at undgå for megen stimlen sammen, og for at give alle gæster et trygt og roligt besøg, har skolen indført booking.

På Efterskolernes Dag, som i år afvikles søndag 26. september, strømmer det som regel ind med gæster, som gerne vil se og opleve Midtjysk Efterskole.

- Vi er heldigvis begunstiget af stor interesse for vores skole, og det er vi rigtig glade for. Men vi vil også gerne værne om vores elever og vores gæster, og ikke mindst vores ry som en skole, hvor nærhed og dialog er ledetråde, siger forstander Bo Thorup.

Har oplevet stort pres

Han fortsætter, at skolen under Corona-tiden, hvor gæster er blevet inviteret ind i små hold, oplevede, at rigtig mange besøgende gav udtryk for, at de godt kunne lide at møde en skole, hvor der var tid og ro til rundvisning og snak. Og det kan det godt knibe med, hvis der kommer hundredvis af besøgende på én gang.

- Vi har oplevet et stort pres i visse perioder, og så har vi ikke haft mulighed for at give vores gæster den gode oplevelse, som vi gerne har villet. Vi ønsker jo ikke at tabe nogen i svinget, fordi vores gæster - populært sagt - står på nakken af hinanden, siger han.

I ro og mag

Med en tidsbestilling og en begrænsning på 70 familier i timen, håber skolen på at kunne modtage lige så mange gæster hen over dagen, som hidtil. Og at de får en endnu bedre oplevelse.

Man skal booke en tid på skolens hjemmeside, og der er tre tidsrum af en times varighed at vælge mellem. Fra klokken 15:30 er der frit slag for dem, der måske ikke har kunnet få tidsplanen til at gå op.

- Med bookingsystemet håber vi at kunne gennemføre Efterskolernes Dag i ro og mag, og med størst muligt hensyn til anbefalingerne om at holde afstand til hinanden i en tid, hvor Corona stadig er en faktor i samfundet, siger Bo Thorup.

 

 

 

Ledige stillinger

Midtjysk Efterskole oplever normalt stor interesse på Efterskolernes Dag. For at give alle en tryg og god oplevelse, hvor der er tid til vores berømte rundvisninger og til en god dialog, indfører vi booking, så vi max. har 70 familier på besøg ad gangen. Hvis du ikke kan finde et tidspunkt, der passer dig, så duk op i den 'frie' tid fra 15:30, eller tag kontakt til kontoret. Se herunder.

Midtjysk Efterskole, Rundvisning

Tag med Mariane og Magnus rundt på skolen, og se den med deres øjne.