Kommer vi tilbage på skolen?

25. januar 2021

Kommer vi tilbage på skolen? Det spørgsmål stillede mange elever sig selv under forårets lange hjemsendelse. De kom tilbage, og de fik en forrygende afslutning på deres efterskoleophold. Stærkere hver for sig og sammen. Ikke én eneste elev faldt fra.

I tiden op til skoleafslutningen sidste år sad 30.000 efterskolelever hjemme og tænkte: Mon vi når at få den sidste tid af vores efterskoleår? Det gjorde de. De kom tilbage til seks uger, hvor efterskolelivet fik en ekstra dimension.

- Vi håbede hele tiden på, at vi skulle blive prioriteret, så vi kunne vende tilbage til Midtjysk. Vi måtte bare holde ud, selv om vi også tabte modet ind imellem, husker Nina Lebahn Frederiksen.

I dag går hun i 1.g på Fauerskov Gymnasium, men tiden med den lange lock-down står stadig klart i hendes erindring.

Bare det var nogle andre

- Det var mega uheldigt, at det lige var vores årgang, der blev ramt. Men det var også en trøst, at vi ikke var de eneste. Det var jo det samme for alle efterskoleleelever, og det hjalp lidt at tænke den tanke. Der var jo heller ikke så meget andet at gøre, end bare at acceptere det, siger hun.

Hun holdt humøret oppe ved at være aktiv og deltage i fælles aktiviteter, og ved at holde kontakten med kammeraterne via telefon og andre forbindelser.

- Det gav energi at se de andre, og at deltage. Og så fandt jeg på nogle andre ting at lave. Jeg trænede, strikkede og hørte podcast for eksempel, siger hun.

Følte sig magtesløs

Også Gustav Juul fandt nedlukningen lang og hård. Han går i dag i 1.g på Silkeborg Gymnasium, og han husker nedlukningen som en udmattende affære, hvor man ikke selv kunne gøre så meget.

- Man følte sig magtesløs. Man måtte bare sidde derhjemme, og se at få det bedste ud af situationen. Jeg følte, at jeg gik glip af en hel masse, siger han.

Også han holdt humøret oppe ved at holde kontakt med kammeraterne.

- Vi var gode sammen. Vi havde noget kørende online, og følte, at vi fik lavet noget fællesskab, siger han.

Men også Gudstavs humør tog nogle dyk ned i mørket. Han kravlede op blandt andet ved at gå ud i naturen, eller snakke med familien.

- Vi vidste jo ikke, hvor længe, det skulle vare, og det var det værste. Når vi så kunne se, at smittetallene faldt, så steg forhåbningerne om snart at kunne vende tilbage. Når hjemsendelsen så blev forlænget, så var det sgu' hårdt, siger Gustav.

Intens afslutning

Til gengæld for den megen frustration og de mange afsavn fik de fleste elever en forrygende afslutning på skoleåret. Da de kom tilbage var der efterskoleliv i højeste potens. Der var så meget, de skulle nå.

- De sidste seks uger kunne ikke være bedre. Vores fællesskab var blevet markant stærkere. Nu havde vi alle hængt fast med det yderste af neglene i drømmen om efterskolelivet, og så var det der lige pludselig, husker Gustav.

- Det var en lykkefølelse, og vi var nærmest tvunget til at nyde det uden forbehold, mener han.

Nina oplevede det som en befrielse at komme tilbage for at afslutte skoleåret på en god måde. Også selv om de nye restriktioner med sprit og afstand satte sit præg på hverdagen.

- Lærerne var lidt pressede over at holde øje med, om alt nu gik rigtigt for sig, men det lærte vi at leve med, siger hun. og sender en kærlig tanke til dem, der sidder derhjemme nu. 

- Jeg har ondt af dem, der er i den situation nu, men det er mega sejt, at de klarer det, siger hun.