Idrætslinje = fysiske udfordringer

På idrætslinjen skal du kunne lide at bevæge dig og tage imod fysiske udfordringer. 
Vi giver dig et bredt udvalg af fede idrætsaktiviteter inden for bold, leg og fysisk træning. Hvis du er villig til at tage kampen op, får vi nogle fantastisk gode oplevelser, hvor der er masser af plads til at grine sammen.

 

Du kommer til at spille bold

Vi går i dybden med tre holdspil; håndbold, volley og flagfootball, hvor vi gennem træning prøver at udvikle dig personligt, og arbejder frem mod stævner og kampe.

 

Du vil få fysisk træning

Hver uge vil der være fysisk træning. Triatlon, intervaltræning og 'Kampen om konditionen' er noget, du vil stifte bekendtskab med. Styrke, koordinationstræning, fitness og spinning er også en væsentlig del af idrætslinjen.

Vi har obligatorisk idræt i 9. klasse, hvor der er et forløb med gymnastik.