- Vi måtte gå i skole sammen, og vi måtte dyrke idræt sammen. Men ellers var der en skarp grænse mellem drenge og piger. Ved sengetid måtte vi pænt trække os tilbage til hver vores gang, og kysseri var forbudt, fortæller Annette Bech fra årgang 80/82.
Mere end 50 år på dialogens vej
1944
Mens krigen rasede ude i Europa, og Danmark var besat, opstod drømmen om en ungdomsskole, som på 'et kristent humant grundlag kunne give eleverne en almen opdragelse og uddannelse'.
Ikke mange troede på drømmen. Men den blev realiseret.
Ikke mindst fordi den meget engagerede centralbestyrer A.J. Jensen gav en god grund. Bogstaveligt talt.
'Byg jer en skole! I kan jo bygge den her ved søen. Grunden skal ikke koste jer noget', sagde han.
1956
Ejstrupholms befolkning lyttede den 30. september 1956 ekstra opmærksomt til Pressens Radioavis.
Den kunne fortælle, at Danske Afholdsselskabers Landsforbund havde besluttet at bygge en ungdomsskole i Ejstrupholm.
Den skulle bygges på lærer A.J. Jensens grund, og midlerne skulle bl.a. bringes til veje gennem en husstandsindsamling 'blandt samtlige husstande i sognet'.
1962
3. maj 1962 var der hektisk aktivitet op til indvielsen af skolen.
'I køkkenet fermede personalet. Alt skulle jo helst gå som smurt', hedder det i en beskrivelse fra dagen.
Og det gjorde det, også selv om håndværkerne endnu ikke var færdige.
'Jamen, der er jo hverken vinduer eller døre i. Her tør jeg ikke være om natten', udbrød en pige fra skolens allerførste pigehold.
50 år ad dialogens vej
Men pigen blev der, og det samme gjorde tusindvis af efterfølgende elever, som gennem skolens første 50 år alle har lært at betræde dialogens vej.
Den tror vi nemlig på her på Midtjysk Efterskole.
Kysseri forbudt
En duft af Grønland
Der var grønlandsk hvalbøf og rensdyr på menuen i køkkenet i midten og slutningen af tresserne. Men kun når det skulle være festligt.
De eksotiske retter var en naturlig konsekvens af, at en stor del af skolens elever kom fra Grønland.
Flot byggeri
Midtjysk Efterskole er tegnet af den Aarhusianske tegnestue Friis og Moltke, som gennem mange årtier dannede skole for arkitekturen.