Elever bliver drevet af en indre kraft

15. januar 2021

Det kræver sit at opretholde fællesskabet, når man sidder spredt rundt i hele landet hver for sig med hver sin computer og hver sin telefon. Men eleverne på Midtjysk føler sig drevet mod fællesskabet og er fast besluttet på at bevare det.

Virtuel betyder noget, som ligner noget virkeligt. I dag forbinder vi det med noget kunstigt skabt ved hjælp af en computer. Noget ikke-eksisterende. Men ordet er afledt af det latinske virtualis, og det betyder noget, som ejer en indre kraft eller mulighed.

Og det er netop det, eleverne på Midtjysk Efterskole arbejder med. Hjemsendt til ensomhed bag computerskærmen, afskåret fra omverdenen og vennerne, må de finde en ny mening og en ny måde at holde liv i fællesskabet. Og det er der ikke noget kunstigt ved. Det er særdeles konkret og mærkbart.

De gjorde det under forårets nedlukning, og de gør det igen. Som nu for eksempel Josephine. Hun sidder i sine forældres sommerhus på Læssø, hvorfra kontakten med skolen og kammeraterne skal en omvej gennem nuller og et-taller i den digitale verden. 

Nærværet mangler

- Man mangler nærværet i det daglige, hvor man lige siger 'hej' til en på gangen. Man savner, at der hele tiden er nogen, man lige kan hænge ud med. På nettet skal man være mere opsøgende, siger hun.

Men hun er glad for, at det trods alt kan lade sig gøre at opleve et fællesskab. Når der er undervisning, og når der er aktiviteter, som man kan deltage i. 

- Det, at vi på skolen har tømret et meget stærkt fællesskab sammen  - det stærkeste, siger nogle - gør, at vi er meget bedre rustet til den her situation, end dem, der går i Folkeskolen, mener Josephine.

Med til aktiviteterne

Dicte, som er hos sine forældre i Hørning, oplever, at man skal være med til aktiviteterne for at få en fornemmelse af de andre. Men også, at det kan være sværere at tage fat i dem, som måske er lidt for sig selv.

- Jeg skriver jo ikke sammen med nogen, som jeg ikke talte med på skolen. På den måde bliver vores opmærksomhed på hinanden mindre, og vi tager ikke lige fat i hinanden, mener hun.

Tager kampen sammen

Til gengæld er begge piger enige om, at de vil kæmpe for at komme styrket tilbage til skolen, når den åbner igen.

- Vi føler os magtesløse, men det er jo for vores eget bedste og for samfundets bedste. Det har jeg respekt for, og så må vi bare tage den kamp. Sammen, siger Josephine.

- Vi vil udnytte resten af tiden på en anden måde, fordi vi har oplevet, hvor dyrebar den er. Jeg tror, at vi kommer til at være sammen hele tiden, og ikke så meget på vores værelser, tilføjer Dicte.

- Den tid, vi har mistet sammen, skal indhentes.