Elever koder sig ind på tysk, engelsk og matematik

13. december 2017

Programmering - eller kodning - af computere har fundet vej til skemaet på Midtjysk Efterskole. Nu får eleverne et helt Kinderæg af undervisning: Tysk, engelsk og matematik går op i en højere enhed, og kodesproget fyger gennem luften.

Normalt lærer eleverne på Midtjysk Efterskole at tale rent ud af posen. Men nu er de ved at opdage, at kodesprog også har en værdi.

- Der er en rigtig god læringsproces i det med at gå i dybden med noget og sætte sig ind i, hvordan tingene fungerer. Hvad sker der, hvis jeg beder computeren udføre en bestemt handling, og hvad sker der, hvis den ikke gør det, fortæller Stephan Lauridsen, som er matematiklæreren i det tværfaglige projekt. Ud over ham er der tysklæreren og engelsklæreren på 10. klasse.

De tre har skruet en undervisning sammen, hvor eleverne skal konstruere spil, som tager udgangspunkt i grammatik.

- Grammatik er jo også en slags kodesprog. For at kunne analysere en sætning må man bryde den ned i enkeltelementer, og det er det samme, man gør, når man programmerer, siger tysklærer Birthe Sidsel Strunge.

Op på en tegning

Nu skulle man måske tro, at kodning udelukkende er noget, der foregår på en computer. Men sådan er det ikke, specielt ikke, når flere skal arbejde sammen og koordinere deres idéer. Til det har eleverne lavet en tegning på et godt gammeldags stykke papir. Det er elevernes mindmaps, hvor man kan flytte rundt med gule sedler. Med det som værktøj kan man dele arbejdsopgaverne op i mindre dele og tage dem ned, efterhånden, som man får udført opgaverne.

- På den måde kan man visuelt følge sit arbejde, og man kan snakke sammen om, hvad det er for nogle idéer, der opstår, og problemer, man løber ind i i programmeringen, forklarer Stephan Lauridsen.

Hele opgaven går ud på, at eleverne skal konstruere et spil, som på én eller anden måde udfordrer dem selv i engelsk og tysk. De fleste elever har været på bar bund med kodesprog, de har haft en stejl læringskurve, og de får programmeret noget, som i sidste ende bliver til et fedt produkt, tilføjer han.

Ikke bare en drengeting

At kodning ikke kun fanger drenge, som man måske kunne forledes til at tro, vidner det store engagement, som pigerne lægger i projektet.

- Jeg synes, det er vildt sjovt at lave, og jeg tror bare, at det er for alle, som har lyst til det, siger Matilde Nivi Andersen fra Ringkøbing.

Hun synes, at det godt kan være lidt forvirrende, at der er så mange brikker, man skal holde styr på for at få noget til at bevæge sig.

Styr på det har imidlertid Peter Borg Jessen fra Brabrand. Han er sin gruppes 'nørd', og det er en rolle, der passer ham fint.

- Det er spændende at få alles tanker og idéer til at virke i spillet, for det er ikke altid man kan det. Der er jeg den, der har mest styr på koderne, siger Peter, som generelt synes, det er sjovt at arbejde med computere.

- Det er hyggeligt, og det er sådan, jeg godt kan lide at have det.