Elever tager livtag med tunge emner

04. februar 2020

Sidsel tager bogstaveligt talt springet ud i det iskolde vand i en video om kræft. Og Hjalte viser sin indre sårbarhed i en video om psykisk sygdom. To stærkt følelsesladede projekter har set dagens lys. Og flere græd ved premieren.

Elever på Midtjysk Efterskole har i en periode arbejdet med formidling, og det er der blandt andet kommet et par stærke film ud af. Begge film handler om, at man skal tale om det, der er svært. Og det er både kræft og psykisk sårbarhed, som påvirker alle. Ikke blot de direkte ramte, men også omgivelserne.

- Vi hørte et foredrag om kræft, og det kom bag på os at opdage, hvor mange, der egentlig kender nogen med kræft, fortæller Sidsel Devantier Iversen. Hendes projektgruppe tog fat i det faktum, at én ud af tre danskere bliver ramt af sygdommen, og at næsten alle kammeraterne på skolen kender eller har kendt nogen med kræft.

Den største gave

- Hvis man ikke selv har oplevet kræft tæt på, har ens sidemand, fortæller Sidsel, som selv har haft en mormor, der døde af kræft.

- Den største gave, hun gav mig var, at hun var åben om sin sygdom, siger Sidsel.

Og netop åbenhed er det, hendes projektgruppes film handler om. Tal om det, spring ud i det, selv om det kan føles ubehageligt lige i øjeblikket, siger speakeren i filmen. Og Sidsel kaster sig i det iskolde vand med en kammerat i hånden.

Mange unge mistrives

For Hjalte Skanse Hinge, som var med i en anden projektgruppe, var det tabuiseringen af psykisk sårbarhed, der skulle kastes lys over.

- Vi ved, at mange unge går rundt og mistrives med depressioner, angst og stress. Men vi ser ingen reklamer om det, og ingen taler om det, siger Hjalte.

Han spiller selv hovedrollen i den lille film, som fortæller en historie om en dreng - eller flere drenge - som føler sig ensomme og uden for. De tåger rundt med udtryksløse ansigter og ser livet udspille sig omkring sig. Første da de får sat sig ned og talt sammen, ser man ansigter, der bløder op i forsigtige smil.

- Psykisk sårbarhed er et stort tabu for rigtig mange mennesker. Man kan jo ikke se på en person, om han eller hun har det skidt indvendigt, siger Hjalte.

Brugt egne erfaringer

Han fortæller, at gruppen har bygget videre på det, de selv har følt og oplevet.

- Vi har brugt vores egne erfaringer. Og de er, at det hjælper at tale om det, og hvis man ikke gør det, bliver det værre og værre, mener Hjalte.

For at finde inspiration og baggrund til deres film har de talt med blandt andre Kræftens Bekæmpelse og Psykiatrifonden. Både Sidsel og Hjalte mener, at de fleste gerne vil snakke om de tunge emner, hvis der først bliver lukket op for en snak.

- Det er vigtigt at tage fat i hinanden og skabe en samtale. Man skal ikke føle, at man står alene. Ingen kan være glade hele tiden, og dem, der har det skidt, gør alt for at skjule det, siger de to samstemmende.

Ved visningen af filmene for kammeraterne fældede flere en tåre som udtryk for, at de virkelig havde ramt noget, de fleste kunne relatere sig til.