Et efterskoleår er ikke hele tiden det bedste år i ens liv. Der er udsving op og ned. Et nyt materiale skal hjælpe med at få fælles sprog og fælles forståelse i det daglige.
Har du det godt?
02. september 2021
Fælles sprog giver fælles forståelse. Og et fælles sprog for trivsel er netop det, Midtjysk Efterskole arbejder på, nu med udgangspunkt i nyt materiale fra Efterskoleforeningen.
Trivsel har altid og vil altid være et omdrejningspunkt for alle på Midtjysk Efterskole. Nu har skolen fået et nyt redskab i form af et katalog med opskrifter på, hvordan man kan involvere alle - både personalet og de unge - i arbejdet med at skabe god trivsel. Materialet hedder Me&We og er udviklet af blandt andre Efterskoleforeningen og Mary Fonden. På Midtjysk har materialet fået navnet Mig&Midtjysk.
- Vi har i virkeligheden arbejdet med materialet i flere år uden at vide det. Men vi får genopfrisket vores professionelle viden, og vi får nogle nye redskaber til at arbejde med trivslen på skolen , fortæller de to bannerførere, lærerne Majbritt Jensen og Toby Lamb.
Afgørende for unges trivsel
Sammen med det øvrige personale arbejder de med de mange øvelser, som blandt andet kommer ind på emner som 'Mig og min mobil', 'Forstå dig selv og andre', 'Kammeratskab' og 'Søvn'. Alt sammen noget, som kan være afgørende for de unges trivsel.
Hen over skoleåret tager skolen de forskellige temaer op.
- Vi får mere struktur i øvelserne og en fælles begrebsverden, og det gør os bedre i stand til at tale sammen både i lærergruppen og blandt eleverne, siger Majbritt Jensen.
Rødt for panik
- Alle kan ikke have det godt hele tiden. Et efterskoleår er ikke hele tiden det bedste år i ens liv, og vi sammenligner det med et hjertekardiogram. Der er udsving op og ned, og hvis der ikke var det, ville det ikke være så godt, for så ville man jo være død. Men det, at vi kan synliggøre op- og nedture og sætte ord på, gør det nemmere at forholde sig til, siger de to lærere.
Eksempelvis er lærere og elever begyndt at arbejde med det psykiske lyssignal. Hvis er er grønt lys, går det bare som smurt. Ved gult er der grund til at være opmærksom på den unges psykiske habitus og rødt er faresignalet, hvor der er grund til at gribe ind.
Udvid din comfort-zone
De unge bliver bliver trænet i at udvide deres comfort-zone. I begyndelsen er det måske svært bare at bevæge sig uden for værelset, men den grænse bliver brudt. Blandt andet gennem øvelser på gulv, hvor de unge helt fysisk stiller sig i deres 'zoner' og får lejlighed til at reflektere over det.
- Hvis man går i panik uden for sin comfort-zone, så lærer man heller ikke noget. Så tager vi fat i det og arbejder med det. Man kan måske starte med at stille sig op foran en enkelt person, så lidt flere og til sidst for hele skolen. Det er også en måde at arbejde med sin angst for at komme ud af sin comfort-zone, siger Toby Lamb.
Projekt ophæver sig selv
Målet med projektet er naturligvis at skolen bliver bedre til at håndtere de udfordringer, de unge møder op med. Og så er det, at projektet skal gå i glemmebogen. Forstået på den måde, at skolen ikke mere taler om det som et projekt. Det er bare sådan, det er. Det er sådan, vi gør det på Midtjysk.
- Vi vil ikke mere kalde det Me&We eller Midtjysk&Mig. Det er kun her i starten, at vi følger opskrifterne i bogen. Om et års tid har vi gjort det til vores eget, og arbejder med det helt af sig selv, så at sige.
Forældre til elever på Midtjysk kommer også på arbejde. Hør, hvad en række forældre har oplevet.