Hjælpen lå lige for næsen af elever og lærere

02. april 2024

Det lugter lidt af tabu og nederlag at være ordblind. Men projekt 'Ordkraft' på Midtjysk Efterskole har bragt læse- og skriveteknologien ind i hverdagen, og har gjort det helt almindeligt at bruge hjælpemidler til at læse og skrive.

Før kunne Maja måske bruge en halv time på at læse en tekst. Nu har hun fundet ud af, at hun med nogle få tryk på tastaturet kan få læst teksten op på fem minutter.

Teknologien har hele tiden været der, men ikke ret mange har benyttet den. Det har projekt 'Ordkraft' lavet om på. I projektet, som er støttet af Efterskoleforeningen, har lærerne fået undervisning i de mange hjælpemidler, der ligger lige foran dem på skærm og tastatur. Og den viden har de bragt videre ud i undervisningen på skolen.

Alle skal bruge teknologien

Alle elever er blevet sat til at bruge teknologien, og det har udlignet forskellen mellem dem, der har udfordringer med at læse og skrive, og dem, der ikke har.

- Jeg har arbejdet med at øge elevernes selvværd i forbindelse med fremlæggelser, og jeg kan se, at teknologien har hjulpet alle til et bedre resultat, fortæller Bo Thorup, som er forstander og som også underviser i naturfag.

At have svært ved at læse og skrive kan være meget skamfuldt, og selv om eleverne måske nok har kendt til nogle af hjælpemidlerne, har de ikke brugt dem.

Eleverne fik udvidet deres horisont

Eleverne Maja Schmidt Kristiansen og Leonora Krog Jensen har det begge svært ved at læse og skrive, og de har gennem projektet opdaget, at de ikke mere behøver putte med, at de benytter hjælpemidlerne. Nu sidder alle med omkring bordet og bruger dem sammen. Både de stærke og de svage 'ordmennesker'.

- Jeg har fået meget mere tro på, at jeg kan. Arbejdet tager kortere tid, og jeg har en mere dybtgående forståelse af, hvad det er jeg læser og skriver, siger Leonora.

- Projektet har udvidet min horisont, så jeg lige pludselig har et meget større udvalg af hjælpemidler til oplæsning, diktering, stavekontrol og så videre, siger Maja.

Forståelse og fællesskab

Også for lærerne har projektet været en øjenåbner.

- Eleverne kommer jo med mange forskellige skolefortællinger, hvor det godt kan være, at man ikke har været ordblind, men man har måske haft svært ved at lære at stave, eller man måske er en langsom læser. Der har måske været mange bump på vejen, og så har man måske syntes, at det var svært at sige noget i klassen, siger Kia Kjær Søndergaard, som har eleverne i dansk.

- Projektet med at åbne teknologierne op for alle har givet en større fællesskabsfølelse, fordi eleverne i højere grad har fået forståelse for hinanden, siger hun.

Hendes kollega Nanna Kjelstrup, som underviser i tysk, indrømmer blankt, at hun slet ikke vidste, at de mange hjælpemidler lå lige for hånden. Nu har hun indført dem i tyskundervisningen, og det har været med til at binde hele klassen bedre sammen.

- Tysk er pludselig blevet mere tilgængeligt for alle, og jeg tror, at det giver eleverne en følelse af,  at de kan mere, end de troede, siger hun.

Samlet set har lærerne fået en ny pædagogisk tilgang til læse- skrivevanskeligheder og er blevet bevidst om de mange forskellige undvigelsesstartegier, som unge bruger, når det er svært at følge med.

Ordblindhed er et tabu

For mange unge har læse- og skrivevanskeligheder fyldt rigtig meget i en folkeskole, hvor de burde være kommet længere fagligt. Det har skolen fundet ud af gennem interviews med eleverne.

- Nu har vi så set gennem det her projekt, hvor stort en betydning det har, at alle kan have gavn af de her teknologier. Pludselig taler alle det samme sprog og alle bliver løftet fagligt, siger viceforstander Helle Nørregaard.

Hun ser en ledelsesmæssig opgave i at få lærerne til fortsat at bruge hjælpemidlerne.

En naturlig del af undervisningen

- Der er også en fremmedgjorthed blandt mange af lærerne, men projektet har bidraget til en forståelse af, hvordan man kan organisere sin undervisning, så den kan gennemføres til gavn for både den ordblinde og den ikke ordblinde, siger hun.

- Vi skal have brugen af sprogteknologi til en naturlig del af undervisningen, siger hun.

Og det betyder blandt andet, at skolen og underviserne skal være oppe på beatet.

- Teknologen udvikler sig stærkt, og som lærer skal man hele tiden være opdateret. Hvilke nye funktioner er der nu kommet, og hvordan kan de indgå i undervisningen, siger hun.