Hold kæft, vi har det godt!

08. september 2021

Cykeldrengene, kendt fra tv og for deres kampråb 'Hold kæft, vi har det godt!' (også selv om det går ret skidt) kommer og holder foredrag på Midtjysk Efterskole.

Cykeldrengene, har netop vundet femte sæson af DR1’s fjernsynsprogram, Alene i Vildmarken, og er nu klar til at brøle de magiske ord, ”Hold kæft, vi har det godt!”, ud i jeres lokaler.

De skriver selv:

Vores foredrag omhandler meget mere end sejren i, Alene i Vildmarken. Vores helt særlige venskab fra 5 års alderen til nu – at dele livets op og nedture, samt at opnå vores mål i fællesskab. For foruden sejren af Alene i Vildmarken, har vi også hårrejsende fortællinger om vores jordomrejse på cykel, hvor vi drog alene ud i den store verden som to 21-årige knægte og tilbagelagde 24.391 kilometer, for da, at vende hjem som mænd.

Vores helt særlige styrke er vores positive energi samt vores mentale værktøjer, hvor vi i foredraget på 2 x 45 min b.la. vil belyse disciplin, målrettethed, accept, motivation, selvindsigt, perspektiv, horisont, bevidsthed, positive affirmationer, at konsultere, evaluere og meget mere.


Vores foredrag har i den grad til formål at inspirere folk til at leve og ikke overleve – indstilling er altafgørende - for uanset om du tror, du kan eller ikke kan, så har du ret.

Vi vil selvfølgelig belyse vejen gennem castingen til Alene i Vildmarken og oplevelserne bag kameraet – I 32 dage.

Under hele foredraget vil i kunne opleve alle de fysiske genstande, som har været en del af vores rejser (Jorden rundt på cykel & Alene i Vildmarken). Cykler, udstyr, trofæer, pokalen fra Alene i Vildmarken samt andre genstande set på TV.

Tid og sted:

Mandag 29. november kl. 19:00 på Midtjysk Efterskole, Vestergade 50, 7361 Ejstrupholm.

Alle interesserede er velkommen.

Entré 100,- kr. inkl. kaffe med brød

Medlemmer af skolens Vennekreds har fri entré

Unge under 16 år har fri entré
Billetter kan købes
https://www.dof-brande.dk/vore...

Arrangeret af Ejstrup Menighedsråd, Ejstrupholm Håndværker og Borgerforening, DOF og Midtjysk Efterskole

Cykeldrengene

De to cykeldrenge, kendt fra 'Alene i vildmarken', besøger Midtjysk Efterskole mandag 29. november.

Hvis jeg siger Midtjysk Efterskole - hvad siger du så?

Hvis jeg siger Midtjysk, hvad siger du så?

Læs flere gode historier om Midtjysk Efterskole