Jeg vil ikke hjem til sommer

06. juni 2019

En undersøgelse bekræfter, at Midtjysk er et godt sted for personlig udvikling. 'Her er rart at være, og jeg vil ikke hjem til sommer', skriver en elev. 'Vi har det fandme hyggeligt', skriver en anden. Men hvad kan vi bruge det til?

Undersøgelsen hedder en Undervisningsmiljøundersøgelse (UVM). Det er en undersøgelse, som alle efterskoler skal lave hvert andet år.

- Men på Midtjysk har vi valgt at lave den hvert år. Vi ønsker at udvikle vores skole, og derfor holder vi øje med, om eleverne oplever, at de udvikler sig, og at skolen lever op til det billede, vi selv har af skolen, siger forstander Bo Thorup.

Mere afklaret

Som ingeniøruddannet er han meget glad for tal. Specielt når de vender den rigtige vej. Og det gør de i undersøgelsen, hvor 62,7 pct. af alle elever bekræfter, at de er blevet mere afklaret med, hvad de skal gå videre med i deres valg af uddannelse.

- Det er næsten to tredjedele, der bliver mere afklaret, mens de er på Midtjysk. Når næsten 40 pct. svarer, at de ikke er blevet mere afklaret, hænger det blandt andet sammen med, at det ikke har været deres mål med opholdet. De var allerede afklarede, da de startede, og er mere gået efter at udvikle sig socialt, mener Bo Thorup.

Det har de også fået gode muligheder for. 84 pct. tilkendegiver, at de har gennemgået en stor personlig udvikling, 82 pct. at de har fået øjnene op for nye muligheder og 86 pct. at de har brudt nogle grænser.

- De har fundet ud af, hvem de er og er blevet stærkere ved at få afprøvet nogle grænser. På en efterskole kan man ikke være andre, end sig selv, fordi man er sammen 24-7, så man kan ikke gemme sig bag en facade, mener Bo Thorup.

Mere trygge

Han peger på, at eleverne føler sig trygge, blandt andet fordi, de bliver set som mennesker og som en del af noget større.

- Vi gør meget ud af fællesskabet, men også af at se det enkelte individs betydning for fællesskabet, siger Bo Thorup.

Han mener også, at det at skolen lægger op til, at man en åben overfor forskelligheder og de udfordringer, eleverne har hver især, er med til at skabe den tryghed, som får eleverne til at blomstre.

- Vi tager hurtigt hånd om alle tiltag til mobning, når vi støder på det, siger Bo Thorup.

Bedre til noget

En anden del af undersøgelsen dykker ned i, om eleverne oplever, at de er blevet bedre til noget. Her svarer 76 pct., at de i høj grad er blevet bedre.

- Vi stiller spørgsmål om det for at finde ud af, hvad der betyder noget for eleverne. Vi kan også se, hvad de ikke føler, at de bliver bedre til, og det kan vi bruge til at blive bedre. Det er vigtigt for skolen, at eleverne for eksempel bliver bedre til at åbne sig over for sin lærer. Men skolen skal også arbejde med at blive dygtig som samtalepartner. Derfor har vi sendt vores lærere på kursus i  gruppesamtaler for eksempel.

Forstanderen ser også det, at så mange elever bryder deres grænser som et tegn på, at der sker noget med dem på skolen.

- Vi tvinger ikke nogen ud i noget, de ikke kan overskue. Jeg vil hellere sige, at vi 'nudger' dem til at flytte deres grænser i trygge rammer. Det styrker elevernes selvværd at kunne noget, de ikke kunne før, siger Bo Thorup.

Og hygger sig med at læse elevernes kommentarer til spørgeskemaundersøgelsen:

'Jeg er blevet bedre til at stille mig op på en scene, og ikke tænke så meget på, hvad de andre mener om mig', skriver en elev for eksempel.