Kærlighed i Coronaens tid

29. marts 2020

Tomrum. Frygt. Uvished. Men også håb, humor og optimisme. Tankerne får frit løb, når hjemsendte elever beretter om deres tid fjernt fra alt det, som normalt gør et efterskoleophold. Det bliver på én gang både følsomt, poetisk og tankevækkende.

Elever skriver noveller og essays om den situation, de er blevet sat i. Vi har fået lov til at kigge dem over skulderen.

- Dem der før fyldte min dag med glæde og kærlighed er væk. De er pakket ned for en stund. En stund jeg eller andre ikke ved, hvor lang tid kommer til at vare. Men en ting er sikkert, noget mangler. Det der før fyldte mit hjerte, er nu et tomrum, skriver Johanne Kjær fra Skanderborg.

Savn og bekymringer

Stine Skov fra Ans udtrykker sin bekymringer og sit savn på denne måde:

- Min frygt lige nu, er ikke baseret på frygten for at dø, men frygten for ikke at udleve mit efterskoleophold fuldt ud. Frygten for, at de tætte relationer, jeg har skabt ude på efterskolen, vil blive opløst og være svære at genskabe igen.

- Jeg savner nærheden og den kropskontakt, der er på efterskolen. Jeg savner at være omringet af mennesker, jeg elsker og holder af fra morgen til aften.

De introvertes festsæson

Anton Rømer fra Skanderborg er optimistisk og skriver: Det går over. Og sådan er det med mange onde ting i livet. Der er lys for enden af tunnelen. Og måske er det ikke så galt endda:

- Det er som om Modernatur har sendt os på en prøve, eller som om man er nået til en rigtigt svær bane i et computerspil. Kan vi overleve på ubestemt tid med vores tanker og familie som de eneste kammesjukker? Eller falder vi for djævlens fristelser og tager ud i Corona-land og smittezonen, hvor vores savnede venner står og venter på os? funderer han.

- Måske er det egentligt godt for os lige at blive hjemme i en kort periode, være lidt sammen med… os selv. Nyde livet i den introvertes festsæson: Alenetiden. Man kan virkelig finde sig selv i denne tid og finde sig selv en ny hobby. Jeg har personligt fundet ud af, at jeg virkelig nyder at sparke en fodbold ind i en væg, og se den trille ud til mig igen. Sådan kan jeg stå flere timer bare mig, væggen og bolden. Jeg tror, vi alle skal nyde simpelhedens og kedsomhedens pust i vinden.

Dårlig mavefornemmelse

Amanda Silvére fra Hinnerup tænker tilbage på den dag, hvor skolelukningen blev en realitet, og hun husker den forfærdelige stemning, der bredte sig.

- Jeg kan ligeså godt være ærlig og sige, at jeg er bange i den her tid, jeg har en dårlig mave fornemmelse omkring det hele.

- Det er vigtigt at have nogle og snakke med, hvis du er bange. Ligesom hvis man er ked af det, så er det også vigtigt at få det ud, og ikke at gå med det indeni i for lang tid. Vær aldrig flov over det.

Ikke glemme hinanden

Elise Kjærgaard Crouzet fra Grenå opfordrer til at stå sammen og acceptere situationen, som den er.

- Vi skal ikke glemme hinanden og låse os selv inde, vi skal hjælpe hinanden men på afstand. Vi skal regne med en svær tid, en tid som vi aldrig har prøvet før. Vi skal vise hensyn til de ældre og svage, vi må begrænse os med de ting, vi elsker at lave, også selvom man er ung og bare gerne vil være sammen med sine venner.

Solen narrede os

Også Frederik Dahl Jensen fra Nærum genkalder sig dagen, hvor alt lukkede ned. Han er bekymret for sine nærmeste, mest sine bedsteforældre, og synes ikke det er særligt fedt at få en påtvunget pause i sit efterskoleophold.

- Jeg vil altid huske den dag, den dag jeg troede var god, den dag der var masser af sol for første gang i lang tid, solen narrede én, for når solen skinner, er det garanteret en god dag, det var det også, indtil Tobias kom løbende ud fra sit værelse, og råbte at Mette lukkede skolerne ned. I starten troede jeg ikke på det, eller jeg gad ikke tro på det, selvom jeg nok inderst inde vidste, at det ville ske. 

Og Frederik slutter sit essay:

- Nogle tænkte sikkert at det var yderst opportunt med 2 ugers ”ferie”, men jeg tror, at de fleste mennesker, især os efterskoleelever synes, at det er mega trist at få taget mindst 2 uger at sit efterskoleophold, især når man har mindre end 4 måneder tilbage.

 

 

 

 

 

Kærlighed i Coronaens tid

Johanne, Stine, Anton, Amanda, Elise og Frederik tænker tanker og skriver ord i noveller og essays. Vi har fået lov til at kigge dem over skulderen.

Læs flere gode historier om Midtjysk Efterskole