Liva træf et valg. Måske for livet?

05. marts 2022

Hvad kan jeg blive? Dyrlæge, politibetjent, pædagog, kok, konditor, tjener? Liva har overvejet alt, men efter vejledningen på Midtjysk har hun truffet et valg.

Liva Tachau Kostelecka fra Glamsbjerg har overvejet stort set alle muligheder for jobmuligheder. Men det er først efter, at hun er begyndt at tænke mere i uddannelse, end i job, at hun er blevet afklaret.

- Jeg har været skoletræt, og har haft blikket stift rettet mod en fremtidig levevej, i stedet for at tænke på, hvilken uddannelse, der kunne fange mig, siger Liva.

Kreativ og kort

Det er Livas vejleder på efterskolen, Nanna Kjelstrup, der har fået Livas tanker rettet ind mod det, som nu er valgt: HF Flow i Odense. Det er en uddannelse, som har vægt på kreative fag. Og så er den kort.

- Den nemme vej for mig ville være at gå den boglige vej via gymnasiet, men Nanna kunne se, at det ikke var det, jeg havde lyst til. Jeg kunne sagtens komme ind, men det er bare ikke mig lige nu, siger Liva.

Med en to-årig uddannelse på HF Flow, vil Liva med musik som linje kunne skabe sig en fremtidig tilværelse i musikkens verden. Som underviser eller noget andet, for uddannelsen giver rig mulighed for at bygge ovenpå, 

- Jeg har altid været vild med musik, og jeg har valgt musik som linje på Midtjysk, men jeg har ikke før set det som en levevej, siger Liva.

Vejleder skabte ro

Vejledningen på efterskolen har med andre ord bragt Liva ind på et uddannelsesspor, som i første omgang er overskueligt og kan føre til alt.

- Min vejleder har skabt ro til at jeg kunne dykke ned i de mange og uoverskuelige muligheder. Jeg har aldrig følt mig så afklaret før. Endelig har jeg fundet en uddannelse, og jeg kan mærke, at det er det, jeg skal.

- Efter HF vil jeg måske tage et sabbatår. Jeg vil gerne arbejde og ud at rejse, siger Liva.

 

Liva Kosteleca

- Jeg har altid været vild med musik, og jeg har valgt musik som linje på Midtjysk, men jeg har ikke før set det som en levevej, siger Liva.

Hvis jeg siger Midtjysk Efterskole - hvad siger du så?

Hvis jeg siger Midtjysk, hvad siger du så?

Læs flere gode historier om Midtjysk Efterskole