- Jeg synes, det er træls, at mange unge er så pressede, og jeg vil gerne hjælpe dem, siger Louise Trolle, som er tidligere elev og mentor på Midtjysk.
Louise er mentor for nye elever
21. august 2019
Når Louise Trolle træder ind ad døren på Midtjysk Efterskole, er der altid nogle af de nye elever, der gerne lige vil snakke med hende. Louise er tidligere elev og mentor, og hun lægger gerne ører til elevernes bekymringer og tvivl.
- Jeg har lige et par piger, som du skal snakke med, siger lærer Morten Pehn til Louise i det hun lukker døren op. Louise Trolle er mentor, og er blevet introduceret for eleverne på én af de første dage på skolen.
Hun har allerede haft samtaler med en håndfuld nyankomne elever, som hver især har haft noget, de lige ville vende med en person, som har gået på skolen, og som måske har haft nogle af de samme bekymringer og den samme tvivl.
Elever får læsset noget af
- Dem, jeg har talt med, kom bare til mig, og der blev åbnet op for en masse, siger Louise.
Hun fortælle også, at samtalerne ikke så meget er samtaler, for det handler mest for de unge om at få læsset noget af. Efter en af samtalerne sagde eleven, at der var blevet taget nogle kilo af hendes skuldre. Så Louise tænker, at hun har gjort en forskel for den pågældende elev blot ved at lytte.
Ud over at have erfaringerne har Louise også gennemgået et lille kursus på skolen, hvor hun har lært om basal samtaleteknik, afstemning af forventninger, de gode spørgsmål og aktiv lytning. Det er allesammen redskaber, som får Louise til at fremstå som en 'ung voksen'. Hun er ikke lærer for eleverne i det daglige, og kan se det hele lidt mere udefra.
Trygge ved titlen
- Eleverne er trygge ved 'titlen' mentor, og hvis man ikke lige har lyst til at gå til læreren, kan jeg være en anden mulighed. Jeg har måske været igennem de samme ting for ikke så længe siden, og jeg kan sætte mig ind i deres tanker på en anden måde, mener Louise.
I dag går hun i 3. g på Silkeborg Gymnasium, og hun overvejer en fremtid som psykolog. Derfor er mentorgerningen en kærkommen lejlighed til at øve sig lidt.
- Jeg synes, det er træls, at mange unge er så pressede, og jeg vil gerne hjælpe dem. Jeg interesserer mig for mennesker, og vil gerne være god til at snakke med andre. Jeg får et indblik i de unges hverdag, og jeg lærer noget om den gode samtale, siger Louise som grund til at hun ofrer en del af sin fritid på at være mentor.
Ung til ung kommunikation
For viceforstander Helle Nørregaard er der tale om et længe næret ønske om at stimulere ung til ung kommunikationen. Derfor har hun sat i sig spidsen for mentorprojektet.
- Mentorerne er stadig unge, og de har deres eget efterskoleophold i frisk erindring. De er stadig i samme generation, som eleverne, og der sker noget andet, når unge taler med hinanden og ikke mindst lytter til hinanden. De har en indforståethed, og selv om vores lærere er dygtige og uddannede til at håndtere unge med udfordringer, kan mentorerne gå ind i andre problemstillinger - fordi de er unge, mener hun.
Til dato er der uddannet en snes mentorer, og forløbet indtil nu viser, at de kan komme til at gøre en forskel som supplement til skolens professionelle lærere.
I forbindelse med mentorprojektet på Midtjysk har en tidligere elev og uddannet mentor oprettet en hjemmeside, som skal fungere som forum for mentorerne og eleverne. En halv snes elever har oprettet sig på siden, hvor de anonymt kan få kontakt med en mentor og måske chatte over nettet.
- Mentorerne kan gå ind i andre problemstillinger - fordi de er unge, mener viceforstander Helle Nørregaard.
Hvorfor valgte I Midtjysk Efterskole? Det spurgte vi en række forældre om, den dag de hentede deres barn for sidste gang.