Lykken er en varm dyne

28. marts 2017

75 elever lod sig klæde af næsten til skindet, og tilbragte et helt døgn i samme lokale. Det var ikke noget reality-program, men en ægte oplevelse over en weekend, hvor elevernes udholdenhed, sociale ansvar og fællesskab kom på en hård prøve.

- Jeg savner mest af alt min dyne. Det  var det gennemgående udsagn fra eleverne først på aftenen, efter at de allerede havde tilbragt de første mange timer i en helt tom spisesal kun iført t-shirt og shorts. Foran dem lå en lang nat, hvor eleverne kun i enkelte korte tidsrum kunne forlade lokalet for at hente nogle af deres ting - eller at gå på toilettet.

- Vi har lavet et socialt og psykologisk eksperiment, hvor vi gerne vil se, hvad der sker, når 75 unge mennesker bliver afskåret fra at kommunikere med omverdenen i 24 timer, fortæller Jesper Lomholt, som sammen med en lærerkollage har fundet inspirationen til eksperimentet i fjernsynet. I fjernsynsversionen er deltagerne blevet frataget alle deres ting i flere uger.

På Midtjysk var det hele koncentreret til et forløb over 24 timer, hvor de indespærrede elever fik forskellige udfordringer. Det kunne være lege, men også opgaver med at beslutte, hvad der var mest brug for. Et råd, bestående af en gruppe elever skulle bestemme, om det var personlige ting eller noget til fællesskabet, der måtte bringes ind.

Andre måder at være sammen

Eleverne var altså ikke bare afskåret fra at søge tilflugt i de sædvanlige mønstre og i diverse sociale medier. De skulle også forholde sig til, hvordan de udnyttede de muligheder, der blev åbnet for dem, bedst muligt.

- Vi har gerne ville vise eleverne, at når man er sammen, så skal man også være til stede. Og så håber vi på, at de får kigget lidt rundt i det store fællesskab, der er på en efterskole, og at vi får løsnet lidt op for nogle af de kliker, som oftest opstår. Under sådan et døgn får de rig lejlighed til ikke kun at kigge ind i deres egen lille gruppe, men også opdager, at der er andre muligheder, siger Jesper Lomholt.

Han tænker, at det også kan være sundt at reflektere lidt over, om vi behøver alle de mange ting, vi omgiver os med til daglig. 

 

Klædt af

Lykken er en varm dyne. Dyner og tæpper var noget af det første, elverne valgte at hente ind i det ellers tomme lokale.

Kldt af p Midtjysk 1

Læs flere gode historier om Midtjysk Efterskole

Hvis jeg siger Midtjysk Efterskole - hvad siger du så?

Hvis jeg siger Midtjysk, hvad siger du så?