Julius Würtz Engedal skriver sit eget teaterstykke på en gammel skrivemaskine for at få en rustik og meget fysisk følelse. En følelse, som gerne må kunne læses i det færdige stykke.
Tap. Tap. Julius skriver drama
30. maj 2018
Tap. Tap. Det larmer, når Julius skriver. Han har valgt at skrive sit første teaterstykke på en gammel skrivemaskine. Og det vækker opsigt blandt kammeraterne.
Julius Würtz Engedal fra Bording har en god fantasi og en masse historier inde i hovedet. Men har aldrig fået dem ned på papir. Ikke før nu, hvor han går på Midtjysk Efterskole.
Her har han valgt teaterlinjen, og det har sat gang i skriveriet. Helt bogstaveligt, for i stedet for at skrive på en computer, som man ville forvente, er han faldet over et gammelt hakkebræt af en skrivemaskine. Den har han fikset lidt op, og nu er det hans arbejdsredskab.
Farvebåndet er tyndslidt, så bogstaverne står noget svagt. Til gengæld er hans plan tydelig. Han vil skrive et stykke drama, selv om han aldrig har gået i teatret eller stået på en scene, før han startede på efterskolen.
- Teater er mærkeligt, og slet ikke, hvad jeg havde regnet med. På teatret skal man sige ja til at stige ud af sin comfort-zone, og så er det spændende at udgive sig for at være en anden. Og at få andre til at tro på det, siger Julius.
Mange historier inde i hovedet
Nu prøver han så at få sig selv til at tro på, at han kan skrive et stykke. Foreløbig går det meget godt
- Jeg har mange historier inde i hovedet, og jeg har altid godt kunnet lide tanken om at bygge en historie op, siger Julius.
I Folkeskolen var han stor fan af fristilen, og han oplevede tit, at han havde en fantastisk historie inde i hovedet. Men så blev den ødelagt, når den skulle formaliseres i et bestemt format og skrives ned. Han kunne ikke rigtig få struktur på stoffet. Det mener han, er nemmere, når det er et stykke drama, hvor han kan bygge karaktererne og dramaet op i en fast ramme men med en mere fragmenteret fortællestil.
Skrivemaskinen er fysisk
Det passer måske dårligt med den gammeldags skrivemaskine, hvor teksten ikke lige kan flyttes, hvis man får en anden idé. Til gengæld giver det forfatteren en god fysisk fornemmelse af at bestille noget. Ikke alene vejer maskinen det samme som tre computere, det koster også kræfter at trykke tasterne i bund.
- Vi har lige arbejdet med Shakespeare, og tænk at han har skrevet alt det i hånden! Det kunne være skægt at prøve. Men jeg har en grim håndskrift, tilføjer Julius.
Så han har valgt skrivemaskinen.
- Det er dejlig rustikt. Man kan ligesom mærke bogstaverne gennem papiret, og man kan se, at nogen har brugt tid på det. Det er et ekstra krydderi, og det giver fokus og bringer nogle følelser frem, mener Julius.
Også hos kammeraterne. Når Julius skriver, kan hele fløjen, hvor han bor, høre hans klapren. Så komme de og spørger, hvad der foregår. Måske hjælper de ham med at tørre op, når den cola, han af gammel vane har stillet lige ved siden af tastaturet, er røget på gulvet. Det gør den nemlig, hvis den kommer i vejen for skrivemaskinens tromle, som Julius tvinger tilbage ved hvert linjeskift.
Tal om psykisk sygdom
Julius har valgt at skrive om en dreng, som udvikler skizzofreni, men er det ikke noget, han har tæt inde på livet, og historien handler ikke om Julius selv. Men han synes, at der er mange tabuer om psykiske sygdomme, og dem vil han gerne være med til at bryde ned ved at tale om dem.
- I stedet for at lade være med at tale om psykisk sygdom, skal vi åbne op og tale om det, mener Julius.
Han drømmer om at få stykket udgivet eller sat op på et teater med skuespillere, som han vil annoncere efter via nettet. Og det mener hans lærer, Martin Svinkløv, ikke er nogen urealistisk drøm.
- Julius vil noget med det, han har lysten og interessen, og sandsynligvis også talentet. Nu skal han bare blive klogere og læse en masse drama, så kan han godt drive det til noget, mener han.
