KHL håber, at hendes historie måske kan hjælpe andre, som har det svært med at være efterskole. Her er hun sammen med sin kontaktlærer Nanna Kjelstrup, som hat støttet hende hele vejen.
Usynlig pige træder frem i lyset
02. juli 2019
KL var hunderæd for alt det, der kunne gå galt, da hun skulle starte på Midtjysk Efterskole. Men hun er stædig, hun bed sig fast, og hun gennemførte skoleåret.
KL er en pige, som egentlig helst vil falde i med tapetet. Så meget, at hun ikke vil have sit fulde navn frem i denne historie, så derfor nøjes vi med hendes initialer.
Men nu sidder hun her kort før skoleafslutning foran en journalist, som er bevæbnet med notesblok og kamera, og hun er klar til at fortælle.
For få dage siden stod hun foran sine kammerater på skolen og sang. Og i morgen tager hun afsked med skolen, som har vendt op og ned på hendes liv. Hvordan kan det gå til?
- Jeg har kæmpet. Troet på mig selv. Og lært at tage tingene, som de kommer, siger hun.
Og det kan hendes forældre og kontaktlærer skrive under på. Til forældremødet for nye forældre i foråret fortalte far Jakob om sin datters svære start på efterskolen.
Udfordringer i kø
- Udfordringerne stod i kø, og det var stort set alt, hvad man kunne sætte 'hvad nu hvis' foran, fortalte han.
Det var ikke med datterens velsignelse, at far stod frem og fortalte om hende, og han fik ikke lov til at afsløre hendes navn.
Hun ønsker ikke at være noget særligt, eller at skilte med sine udfordringer. Men hvis hendes beretning kan hjælpe bare én anden ung til at gennemgå den samme udvikling, som hende, så er det det hele værd. siger hun i dag.
Græd hele vejen
Ugen op til skolestart var hun ikke særlig stolt ved situationen. Hun havde selv besluttet, at hun ville på efterskole, men det var lige som om modet svigtede.
Hun har altid haft svært ved at sove ude, lidt af angst og frygt for ikke at slå til. Genert, kort sagt. Hun forestillede sig alt muligt dårligt, og led af katastrofetanker. Svømmehal, når man er bange for vand? Skitur, når man er bange for at sove ude? Får jeg venner? Kan jeg klare det?
Tårer trillede, da hun sad i hallen, og skulle tage afsked med sine forældre.
Men nu havde hun jo besluttet sig for efterskolen, og alternativet - ikke at komme på efterskole - var heller ikke attraktivt.
- Alle fortalte, at det ville være supergodt, men jeg prøvede at skrue mine forventninger så langt ned, som muligt. For ligesom at forebygge den skuffelse, som jeg også troede, det ville blive, siger hun.
Ingen panik
I dag siger alle, at hun har gennemgået en stor personlig udvikling. Men pigen, der har været vant til at være usynlig, kan ikke selv se det.
Hun indrømmer, at hun har fået en større omgangskreds. At hun faldt i hak med sin roomie, som har hjulpet hende, når det var træls det hele. At hun har fået større selvtillid. At hun har fået venner. Og at hun er begyndt at tro mere på sig selv. Nå, ja, og at hun nu fortæller sin historie. Så noget må der jo være sket.
- Min far siger altid, at man kan, hvad man vil. Det har han ret i. Nu siger jeg til mig selv: Du kan godt - og der er ikke nogen vej uden om.
Da eksamen stod for døren, var hun forberedt på det sædvanlige helvede med rysteture og panik. Men den udeblev. Det samme gør panikken over at skulle starte på HHX i Vejle efter sommerferien og igen skulle møde nye mennesker.
- Jeg har lært at kaste mig ud i det, og folk må tage mig, som jeg er, siger hun.
Hvorfor valgte I Midtjysk Efterskole? Det spurgte vi en række forældre om, den dag de hentede deres barn for sidste gang.