_C0P0545.jpg

Se vores skole

Midtjysk Efterskole - lige midt i Jylland

Midtjysk Efterskole ligger i Ejstrupholm lige midt i Jylland. Det er omtrent lige langt fra Herning, Silkeborg, Horsens og Vejle. Som nærmeste nabo har skolen den skønne Ejstrupholm Sø.
Hedelandskabet ligger på den anden side af vejen. Og Rørbæk Sø og Kulsø ligger i cykelafstand fra skolen. 

Midtjysk Efterskole har moderne faciliteter

Midtjysk Efterskole er en moderne skole med gode faciliteter. Vi har plads til 145 elever og blandt andet en teatersal, svømmehal, stadionanlæg, egen friluftsplads, musiklokale med lydstudie og en lys og indbydende værkstedskælder, som vi bruger, når vi laver kunst og håndværk.

Midtjysk Efterskole har trådløst internet og smartboards

I alle undervisningslokaler er der smartboards og lyd, og der er trådløst internet på hele skolen til brug i undervisning og fritid. 

Foredragssalen er skolens multirum, hvor vi mødes til sang og fællessamlinger. 

Spisesalen. Ud over spisning bruger vi spisesalen til brætspilsaftner, debatcafeer, julebanko, julemiddag, gallamiddag, andre fester og hyggeligt samvær.

Fitnessrummet er maskiner og vægtstænger og et hyggeligt sted at mødes og få sved på panden.

Svømmehal. Midtjysk Efterskole har egen svømmehal, og vi bruger den både i undervisning og i fritiden. Svømmehallen består af et 25m-bassin. Desuden er der tre vipper - en 3-metervippe og to 1-metervipper.

Teatersalen. Vi bruger teatersalen til teaterlinjens aktiviteter, til fitness, aerobic og dans mm. Det er også stedet, hvor vi pynter op og holder fest - bl.a. fastelavn, MGP og filmfestival.

Kunstkælderen. Linjefaget kunst holder til i kunstkælderen, men alle er velkomne til at benytte lokalerne. 

Musiklokalet. Musiklinjens tre lokaler er åbne for alle, og der er et lydstudie, så måske kan du samle nogle og starte din karriere som musiker eller sanger.

Hylden. På Hylden er der muligheder for dem, der gerne vil spille computerspil.

Idrætshallen. Midtjysk Efterskole har egen idrætshal. Hallen rummer en fuld håndboldbane, badmintonbaner, basketbaner og et veludstyret redskabsrum med spinningcykler.

Midtjysk Efterskole, Rundvisning

Tag med Mariane og Magnus rundt på skolen, og se den med deres øjne.

Læs flere gode historier om Midtjysk Efterskole

Dialogens Vej

Vi er glade for at bo på Dialogens Vej. Det forpligter.