Prøvefri tysk og fysik

Tysk og fysik/kemi er obligatoriske fag for alle elever på både 9. og 10. årgang.

Vi fører dog ikke elever på 10. årgang op til de officielle prøver i tysk og fysik/kemi, men laver i stedet vores egen evaluering af fagene.

Det giver os mulighed for at skrue lidt ned for tempoet og op for kvaliteten – og i højere grad tilpasse undervisningen elevernes niveau, lave projekter og udvikle andre læringsformer af mere praktisk og innovativ karakter.

Det har ingen betydning for dine valg af og optagelse på ungdomsuddannelserne.