Noget om unge og deres kultur

Relationer er noget af det, vi kommer til at arbejde rigtig meget med i det kommende efterskoleår, sagde Helle Nørregaard i sit oplæg om unge og deres kultur lige nu.

At stille spørgsmål er at være nysgerrig. 

Det handler alt sammen om relationer, og det er noget af det, vi kommer til at arbejde rigtig meget med i det kommende efterskoleår.

 For relationer skaber fællesskab, og fællesskab styrker selvtillid og selvværd og skaber udvikling.

 Det ved vi fra vores daglige arbejde med de unge her på Midtjysk. 

Louise Klinge, som er forsker i relationer, siger, at det vigtigste i et menneskes liv er, at relationer fungerer. Relationer til andre bekræfter, hvem du er og relationer er vidne til dit liv.

Når vi færdes blandt unge, kan vi måske få den oplevelse, at de lever fra plot til plot. Tilbud om underholdning og adspredelse er utallige.

De er ikke så vant til at kede sig, lade roen falde over sig, tulle rundt... og vente på at tingene kommer til dem. 

Men selvfølgelig kommer ting langsomt til en, når man som ung skal lære 140 mennesker at kende. Det kan vi jo godt sætte os ind i. 

Når de skal forlade trygge rammer; - skole, venner, jer og starte helt på ny. 

Når de flytter ind her på efterskolen, kan der opstå perioder med følelse af ikke at høre til. I virkeligheden kan det måske snarere være et udtryk for at bevæge sig ind i et ukendt felt, hvor det nye skal erfares og opleves. Det kan kaldes hjemve og mange andre ord. Det centrale er, at det nye, de skal opleve, ikke opleves, som det plejer.  

Mange gamle mønstre vil dukke op eller nye sider vil se dagens lys.  

Det kan være fristende at pakke sine ting og tage hjem til det trygge og vante. Til det lette og genkendelige.

Ingen af os ved, hvordan de unge kommer til at reagere på det skift i livsbane, de skal ind i, når de flytter på efterskole. 

 “Jeg kan slet ikke kende hende” , siger I måske. Og NEJ, der opstår situationer, hvor man ikke kan genkende sig selv i noget nyt. Det skal have tid. At zappe er ikke løsningen. Og der er ingen nemme fix. Det tager tid at ændre livsbane 

For den sags skyld ved vi heller ikke som forældre, hvordan vi kommer til at reagere. Kan vi give slip? Vil vi have indflydelse? Vil vi give afkald på det, vi har nu i håb om, at vi får et mere selvstændigt, ungt menneske tilbage 10 måneder senere? 

Men det er her, I står. Når I sender jeres barn på efterskole MÅ I give slip - for deres skyld. 

De unge er ikke livskyndige i at flytte hjemmefra, for de har ikke prøvet det før.

Og der er tendens til at unge er sårbare i situationer, hvor de ikke er 100 procent sikre. 

Vi ved, at mange unge skal lære at være i fællesskaber. Lære at prioritere fællesskabet FØR sig selv. Lære at give slip på; “det gider jeg ikke”, “det har jeg ikke lyst til lige nu, “jeg vil hellere”, jeg skal bare lige.....De sætninger hører vi også her. 

Vi ved, at de unge udvikles af at se sig selv i et SAMSPIL med andre. Men vi ved også, at de unge have hjælp til det. 

De går nu fra at være centrum i deres eget liv og i deres familier, til at blive en del af et fællesskab.

Det er det primære i vores arbejde. Og vi er – hvis vi selv skal sige det – ret gode til at skabe de trygge rammer om netop det.

Nye elevers aften 2023 - 4

Mens forældrene øvede sig i at være forældre til et barn på efterskole, øvede de nye elever sig i at være elever. Blandt andet med sang.

Læs flere gode historier om Midtjysk Efterskole