Fællesskab eller udenforskab

På Midtjysk opstår der, som i alle fællesskaber, nogle hierarkier, hvor nogle bestemmer. Nogle har, og andre har ikke. Nogle er robuste, andre er ikke. Men et fællesskab er ikke stærkere, end det svageste led, og hvis mængden af dem, der står udenfor bliver større og større, får vi 'udenforskab' i stedet for fællesskab.

'Udenforskab' er, når man bevidst eller ubevidst holder nogen uden for det fællesskab, som vi alle har behov for at være en del af. Og angsten for at blive holdt udenfor gør, at man kan komme til at acceptere noget, man ellers ikke ville være med til. Er man først blevet lukket ude af en gruppe, kan det være svært at komme tilbage.

Det er nogle af de strukturer og handlemønstre, vi arbejder på at bryde ned. Vi voksne prøver at skabe en kultur og nogle rammer, hvor vi viser, hvor vores grænser er. Og det har ikke noget at gøre med, om vi  kan lide den ene eller anden.

Venner for livet

Når danske forældre bruger penge på at sende deres barn på efterskole, håber de, at barnet bliver rustet fagligt. Men de to vigtigste mål med opholdet er i forældrenes øjne, at barnet dels får venskaber og minder for livet, dels lærer at tage ansvar for fællesskabet.

Det viser en undersøgelse, som Efterskoleforeningen har lavet blandt 1779 repræsentativt udvalgte forældre til efterskoleelever. Her placerer henholdsvis 75 og 72 procent af forældrene venskaber og ansvar for fællesskabet blandt de tre vigtigste.

Efterskolens kerneværdier

- Det er meget livsbekræftende og opmuntrende, at forældrene efterspørger noget, der i den grad er efterskolernes kerneværdier, nemlig den demokratiske dannelse. Selvfølgelig håber forældrene, at deres eget barn bliver mere robust og selvstændigt, men det er vel at mærke i forhold til at kunne begå sig i et mangfoldigt fællesskab af unge, siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Efterskoleforeningen.
 
Han vurderer, at en del forældre har lidt dårlig samvittighed over at have 'curlet' og forkælet deres børn for meget, men på 9. eller 10. klassetrin vil rette lidt op på tingene ved at sende deres barn til en skole, hvor man ikke kun skal lave sit skolearbejde, men også hjælpe til i køkkenet og med rengøringen.

Den enkelte i fællesskabet

- Vi vil gøre alt for at skabe de bedste rammer for vores elevers personlige og faglige udvikling, men det er umuligt for os at leve op til alle individuelle forventninger, siger viceforstander Helle Nørregaard om fællesskab og den enkeltes rolle på Midtjysk Efterskole.

- Det er det enkelte menneskes udvikling i fællesskabet, der tæller. Så når vi taler med jeres barn, holder vi altid fællesskabets spejl op.

Det betyder for eksempel, at individuelle hensyn af og til må vige for hensynet til fællesskabet.

- Den højt besungne dialog, som vi dyrker meget her på Midtjysk, foregår primært mellem den unge og os. Sådan må det være, hvis man vælger at sende sit barn på Midtjysk, mener hun.

I mål med egne beslutninger

Hun tilføjer, at det er skolens erfaring, at den unge oplever den største frigørelse og personlige udvikling, hvis han eller hun kommer i mål med egne beslutninger. 

- De får flere brikker til et bedre selvværd, siger hun

- Vi ved, at mange unge skal lære at være i fællesskaber, og at prioritere fællesskabet før sig selv. De udvikles af at se sig selv i samspil med andre. Men vi ved også, at de skal have hjælp til det, og det er det primære i vores arbejde, mener hun.